Da regionsrådmedlem Andreas Steenberg i efteråret 2011 blev valgt ind i Folketinget, blev den radikale plads i regionsrådet i Region Midtjylland overtaget af Kurt H. Jørgensen, der blandt andet trækker på en flerårig erfaring som byrådspolitiker.
Kurt H. Jørgensen er uddannet journalist og formand for Swinging Europe, et lokalt og internationalt jazz-samarbejde, som EU støtter. Bag sig har han ti år i Herning byråd og 12 år som formand for spillestedet Fermaten i Herning.

