Radikale Venstre i Århus

Århus Radikale Vælgerforening

Radikal mærkesag: 24 mill. til gadeplansindsats i Århus

Posted by Kristian Risager Larsen On May - 3 - 2010

Århus og 11 andre kommuner har af Folketinget fået tildelt milliontilskud til bekæmpelse og forebyggelse af kriminalitet i problemramte boligområder.

Med 23,9 millioner kr. i ryggen har Århus dermed fået grønt lys til den såkaldte hot-spot indsats. Kommunen vil sammensætte gadeplansteams, der skal være opsøgende over for unge og skabe nye aktiviteter i Gellerupparken, Bispehaven og Herredsvang. Fremgangsmåden har været brugt i København og Holland med gode resultater.

Vores Århus-mand på tinge, Morten Østergaard, nærer store forhåbninger til projektet, fordi der til forskel fra tidligere forsøg kommer gadeplansteams ud på gaden, der får deres faste gang i miljøet og lærer den enkelte unge godt at kende.

”Det afgørende er, at indsatsen rykker helt tæt på de unge med medarbejdere, som umiddelbart kan tage hånd om de problemer, der er, og lære de unge kriminelle at kende”, siger Morten Østergaard.

Læs JP’s nyhedsnotits fra 23. april 2010
Fra kommunalvalgkampen: Thyssen vil indføre hotspot-model mod ungdomskriminalitet i Århus

Leave a Reply