Radikal EU-kampagne, som vi kunne være bekendt
Jun 11th, 2009 by Sander Jensen
Af Morten Østergaard medlem af folketinget, valgt i Østjylland. Næstformand i Radikale Venstres folketingsgruppe.
Kathrine Lilleør skriver i sin klumme 9.6 i Berlingske Tidende, at oppositionen tabte EP-valget og Radikale Venstre kunne have fået et mandat i et valgforbund med VK.
Det første er jo bare vanligt regeringstro sniksnak, det andet er faktuelt forkert. Havde Radikale Venstre lavet valgforbund med VK havde Europaparlamentet fået endnu en abortmodstander ombord i form af Tove Videbæk. Dem er der rigeligt af i forvejen.
Respekt om de Radikale
Vi var ikke langt fra et mandat efter en kampagne, som mange på forhånd havde bortdømt, men som høstede respekt fra både Uffe Ellemann-Jensen og Freddy Blak. Vi var de eneste der tonede rent flag og fremlagde visioner for den fortsatte udbygning af det europæiske samarbejde på sundhed, ligestilling og udlændingeområdet eksempelvis.
De to borgerlige ja-partier havde spidskandidater, som undsagde regeringens politik i forhold til Tyrkiet (Bendt Bendtsen) og ville sætte hegnspæle for EU fremfor at udvikle (Jens Rohde). Havde det været typer som de to, der havde stået i spidsen for 50 år siden, da det europæiske projekt tog fart, var det aldrig blevet til noget.
Radikale Venstre tabte sit mandat, men kan være sin kampagne bekendt, fordi vi sagde hvad vi mente. Her adskilte vi os fra V og K. Og vi lader os ikke slå ud af midlertidig modgang. Vores europæiske engagement fortsætter, og vi arbejder ufortrødent videre for at sikre radikal fremgang ved kommunal-, regions- og folketingsvalg.
Hvem der vandt?
Det gjorde den borgerlige EU-skepsis manifesteret ved DF, men legitimeret af både V og K. Men havde EP-valget været et folketingsvalg ville oppositionen have flertal og Radikale Venstre ville havde de afgørende mandater. Det er jo ikke noget regeringen bryder sig om, og derfor ikke noget der finder vej til Kathrine Lilleørs klumme. Det bliver det dog ikke mindre sandt af, selvom vi naturligvis ærgrer os over, at den klare danske EU-begejstring i den kommende periode ikke er repræsenteret i Europaparlamentet.
