Radikale Venstre i Århus

Århus Radikale Vælgerforening

R: Godt og gedigent budgetforlig

Posted by Sander Jensen On September - 18 - 2009

Hårdt trængte områder som det sociale, sundhed og omsorg og børneområdet blev dækket i budgetforliget i Århus. Derudover blev flere andre radikale mærkesager prioriteret.

- Radikale Venstre er glade for, at det lykkedes forligspartierne at prioriteret særligt indsatsen for børn med specialpædagogiske behov, flere botilbud til handicappede, demensindsats, hjælpemidler og foranstaltninger for familier, børn og unge med særlige behov, siger Peter Thyssen (R), rådmand for teknik og miljø, der tilføjer.

- Det glæder mig samtidig meget, at vi også fik midler til at sikre en grøn, ren og sund by, siger Peter Thyssen.

Flere Radikale mærkesager blev også tilgodeset i budgetforliget

  • 27 millioner til at kompensere for besparelser som indførsels af kostordningen og modulordningen i daginstitutionerne har medført.
  • Mulighed for socialrådgivere på folkeskolerne. Tidlig sprogindsats for to-sprogede. Øget timetal i 8. og 9. Klasse.
  • Styrke iværksætterindsatsen bl.a. med kortlægning af området. Task force til afbureaukratisering af erhvervslivet. Foretagsomhed i Folkeskolen.
  • Fokus på manglende kapacitet hos Århus Krisecenter.
  • Midler til klimaindsats, Ren By, sikre skoleveje og skovrejsning.
  • Støtte til Entrescenen, Teater Katapult, Svalegangen, Aarhus Symfoniorkester, Den Gamle By, Børnekulturhus, samt midler til skatere og de såkaldte Lopper.

Derudover bakker Radikale Venstre op om Vækstpakke 2 i Århus Kommune. Det er bare et udvalg af de mange gode ting, som der står i budgetforliget, der kan læses på www.aarhuskommune.dk.

- For Radikale Venstre har det været vigtigt, at vi har set på helheden i budgetforliget. Vi har prioriteret det helt nødvendige og de store udfordringer, som vi står overfor med de svageste og mest udsatte medborger. Samtidig har vi opnået at give både erhverv, kultur, miljø, klima, daginstitutioner og folkeskoler et tiltrængt løft. I sammenligning med de udfordringer som andre kommune står med i dag, så står Århus godt rustet til fremtiden. Det er en god dag for Århus, siger Sander Jensen, formand for Århus Radikale Vælgerforening.

Leave a Reply