Formål
Sundhedsgruppen har til formål at debattere og skabe radikale synspunkter og radikale holdninger inden for det forebyggende sundhedsområde (kommunalt) og det behandlende sundhedsområde (regionalt).
Der vil blive udarbejdet et fælles sundhedsprogram, idet Radikale Venstre gerne vil betone det fælles ansvar for sundheden. Derimod vil der blive udarbejdet separate handlingsforslag til hhv. det kommunale og regionale ansvarsområde for at skærpe den radikale profil på området op til kommunal- og regionsrådsvalget. Disse skal være færdige inden december 2012.
Tidsplan og arbejdsmetode (foreløbigt – skal drøftes på første møde)
Gruppen påregner startmøde i januar 2012. Det foreslås at holde møde ca. en gang månedligt, dog undtaget juni og juli.
Først vil det blive gruppens arbejde at få skrevet et overordnet sundhedsprogram. Forslag til baggrundsmateriale og struktur på programmet vil blive drøftet på første møde. Det forventes at inddrage det Regionalpolitiske Program der i øjeblikket er til høring på landsplan. Det kan desuden overvejes at få oplæg fra relevante fagpersoner og/eller politikere undervejs i arbejdet.
Programmet skal være skrevet færdigt inden sommerferien og går evt. til (intern) høring. Efter sommerferien vil der blive lagt vægt på at få konkrete forslag til de to ansvarsområder, som kan sendes i høring primo nov. 2012.
Udgangspunkt (foreløbigt – skal drøftes på første møde)
Hvad er sundhed?
Et hurtigt svar vil være at det er den behandlende sundhed i sundhedsvæsnet, fortrinsvis sygehusene, som definerer sundhedsområdet i politisk forstand. Det skal sikres at sygdomme kan behandles hurtigt og helbredes, hvis lægeligt muligt.
Radikale Venstre ser imidlertid sundhed som mere end fravær af behandlingskrævende sygdom. At sikre befolkningens sundhed er ikke kun at man kan blive behandlet for de sygdomme og lidelser man måtte pådrage sig.
Sundhed er også et spørgsmål om at sikre trivsel, for at hindre sygdom i at sætte sig til behandlingskrævende og livkvalitetsnedsættende lidelser, som måske endda er kroniske.
Det er de færreste som undgår sygdom i løbet af et liv. Rigtig mange borgere vil dog kun i begrænset omfang søge behandling for dette. For at det stadig skal forblive sådan er det vigtigt at der er gode muligheder for at drage egenomsorg og kunne vælge det liv som giver størst samlet trivsel.
Danskernes levetid er lavere end mange af de lande vi sammenligner os med. Det vil være oplagt at se nærmere på den primære sundhed, samspillet mellem livsstil, livsbetingelser og vaner, og f.eks. de såkaldte KRAM-faktorer (Kost, Rygning, Alkohol, Motion).
Der vil blive kigget på de muligheder, som kommune og region har for at fremme mest mulig trivsel og stillet forslag til at fremme den almene sundhed. Der vil også i arbejdet blive overvejet i hvor stort omfang det offentlige kan og skal gå ind i det enkelte menneskes frihed til at foretage egne valg.
Ingen sundhedsforebyggelse kan imidlertid hindre, at der er brug for at sygehusene og andre behandlende instanser. De skal hurtigt og uden forsinkelse kunne behandle patienterne, når de bliver syge eller kommer til skade. Den medicinske forskning skaber nye resultater og behandlinger dag for dag, hvilket der skal tages hensyn til i planlægningen af det behandlende sundhedssystem.
Her er det vigtigt at skabe rum til faglige bedømmelser og behandlinger og herefter at sikre et godt samarbejde med de primære instanser, især på de områder som har borgere som modtager hjælp fra begge.
Tovholder:
Judit Kyed Jensen
mail: juditjensen@gmail.com
mobil: 29618802
