Radikale Venstre i Aarhus

Århus Radikale Vælgerforening

Politik er mennesker – mennesker er politik

Af Sander Jensen On juli - 14 - 2010

Uanset om du sidder i Barcelona, Blokhus eller på en svedig arbejdsplads, så ønsker jeg dig en rigtig god sommer. Vi har alle brug for at få ladet batterierne op, og især vores stædige parti har brug for ekstra energi, når vi efter sommer skifter gear og går i permanent valgkampsmode op til folketingsvalget, der senest skal holdes i efteråret 2011.

Når jeg ser på vores samfund, så fungerer det jo ok. Vi kan gå til læge, togene kører, børn bliver uddannet og de ældre får omsorg. Egentlig kunne man lige så godt læne sig tilbage i liggestolen og tænke: Det går jo nok alt sammen. Jeg har det jo meget godt… og sikke en sød sommerfugl…

Men pludselig trænger hverdagens problemer sig på. Din vens kone har være udsat for en fejlbehandling på sygehuset. Nabobørnene mistrives i folkeskolen. Ens somaliske kollega bliver udsat for racisme. En ny motorvej smadrer et naturområde. Konflikten i Mellemøsten synes uden ende. Og hvad gør du, hvis du mener, at det er for dårligt? At nogen bør gøre noget. Det er her, at politikerne kommer ind.

Deres politik er selvfølgelig vigtig, men menneskene bag politikken er endnu vigtigere. De skal have karakterstyrke, mod, virkelyst, kompetencer og samarbejdsevner, som gør, at de kan lykkes. De skal kunne fikse de store og små udfordringer, som landet konstant har. De skal lægge sporerne til fremtiden og samtidig agere i evigt skiftende hverdag.

Det evner vores radikale folketingskandidater, og du kan være med til at overbevise dine venner og bekendte om det samme. Og endnu bedre, så kan du give en hånd med i valgkampen, når valgtrommerne lyder. Men først:

Rigtig god sommer!

Sander Jensen
Formand, Århus Radikale Vælgerforening

VKO står til søs

Comments are closed.