Elisabeth Arnold fejret på 70-års dag

En glad og umanerlig velholdt Elisabeth Arnold havde torsdag den 20. oktober slået dørene op – ikke til sit hjem, men til en smuk ældre staldbygning i Den Gamle By i Århus – i anledning af sin 70-års fødseldag. Den Gamle By var ikke et tilfælde, for Elisabeth er  medlem af attraktionens bestyrelse. Gæsterne blev budt på canapeer, gode vine og underholdende taler. Læs resten

Radikale: Bevar familieskolerne og sælg Brobjergskolen og Vilhelmsborg

De Radikale går til budgetforhandlingerne med forslag til alternative besparelser og nye indtægter.  Herunder salg af Brobjergskolen, Vilhelmsborg og eventuel Jægergaarden.
Radikale Venstre anerkender, at der er store økonomiske udfordringer i Aarhus kommune og at besparelser er nødvendige for at skabe balance i økonomien. Læs resten

Radikal jubel over tre mandater i Østjylland

Radikale i Aarhus jubler over valgresultatet på 14% i Aarhus, der giver en tredobling af mandater i Østjylland. To mandater er fra Aarhus: Morten Østergaard er genvalgt og Liv Holm Andersen er ny på tinge.

Radikale Venstre i Østjylland er gået fra et til tre mandater ved en jordskredslignende valgsejr for partiet, der nu skal omsættes til indflydelse i en ny regering, ledet af Helle Thorning Schmidt. Det er det bedste valgresultat for Radikale Venstre i 38 år.

- Der har været en fantastisk opbakning fra østjyderne, som har givet os det bedste resultat i mands minde. Vi er glade, stolte og ydmyge over at så mange østjyder har stemt på os, og vi vil alle fortsat kæmpe for gode resultater for Østjylland og resten af Danmark, siger Morten Østergaard, der har været folketingsmedlem for Radikale Venstre siden 2005.

Morten Østergaard blev en ren stemmesluger i Østjylland med femte fleste stemmer, 8.777 stykker af slagsen, kun overgået af Nicolai Wammen, Lykke Friis, Michael Aastrup Jensen og Troels Lund Poulsen.

Den nye aarhusianske radikale på tinge er den 24 årige statskundskabsstuderende Liv Holm Andersen.

- Jeg er glad og stolt over, at være blevet valgt til Folketinget. Jeg glæder mig til at kæmpe for en social ansvarlig politik, en bedre folkeskole og en udlændingepolitik, som vi kan være bekendt, siger Liv Holm Andersen, der er nyvalgt folketingsmedlem fra Aarhus.

I Aarhus Radikale Vælgerforening har man svært ved at få armene ned over det flotte resultat, der på landsbasis gave 9,5% af stemmerne og 17 mandater.

- Jeg sender et stort og varmt tak til de vælgere, der har stemt på Radikale Venstre, og til de mange frivillige, som har hængt plakater op, uddelt flyers og talt om radikal politik til venner og bekendte, siger Sander Jensen, formand for Århus Radikale Vælgerforening og fortsætter.

- Vælgerne belønner, at vi holder, hvad vi lover og mener, hvad vi siger. Vi står fast ved økonomisk ansvarlighed, anstændig udlændingepolitik og en investeringer i skoler, uddannelse, klima og innovation, siger Sander Jensen.

Det tredje radikale mandat fra Østjylland er den 20 årige efterskolelærer Jeppe Mikkelsen fra Horsens.

Kom til magenta fest på valgaftenen

Århus Radikale Vælgerforening og Århus Radikale Ungdom inviterer til den største radikale valgfest i Jylland

Alle, der har lyst til at fejre valget med de Radikale, unge som gamle, medlemmer eller ikke-medlemmer, er inviteret til den største Radikale valgfest i Jylland! Dette Magenta festfyrværkeri afholdes i samarbejde mellem Århus Radikale Vælgerforening og Århus Radikale Ungdom. Læs resten

Bedre børnepasning i Danmark

Når jeg afleverer min datter i vuggestuen om morgenen er hun glad – og glad for at møde de pædagoger, som hun holder af og som holder af hende.

Når jeg henter hende, er hun glad og har haft en god dag. Men når jeg taler med pædagogerne så fortæller de også om en dag, hvor der ikke altid er tilstrækkelige ressourcer til at lave stimulerende og spændende aktiviteter.

»Det er jo ikke jeres skyld, men hvor er det ærgerligt, at der ikke flere ressourcer til aktiviteter og ture i børnehaven.« Den sætning kender mange småbørns-forældre alt for godt fra hverdagen i daginstitutionerne.

Både forældre og ansatte ønsker, at der er de nødvendige ressourcer til et kvalitets-tilbud til de danske børn. Det er ikke bare godt for de enkelte familier, det er faktisk godt for Danmark og de fremtidige generationer. Adskillige undersøgelser har vist, at børnepasning af høj kvalitet er et vigtigt springbræt ind i skolen og har derfor stor betydning for, hvor godt fremtidens arbejdsstyrke er kvalificeret. Derfor mener jeg at vi skal investere mere i bedre børnepasning.

Som noget helt nyt bør der indføres minimumsnormeringer i daginstitutionerne og en minimumsgrænse for hvor mange af de voksne, der skal have en pædagog­uddannelse.

Det vil forbedre det ­pædagogiske arbejde og gøre hverdagen sjovere for de yngste – dem vi alle sammen skal leve af i fremtiden. Det vil kræve, at der ansættes 3000 uddannede pædagoger.

I over hver anden kommune skal der ansættes flere pædagoger til at tage sig af børn i både børnehavealderen og vuggestuealderen. Det vil koste staten ca. 900 mio. kr. Men værdien af en endnu sjovere og udfordrende hverdag for alle vores børn vil blive langt større.

- Morten Østergaard, Medlem af Folketinget (R)

Indlægget bliver bragt i dagens Aarhus Stiftstidende.

RV tog skraldet på telefontorvet

Poser med skrald og valgkrigere i hvide støvdragter satte scenen for et radikalt kampagneevent lørdag på Telefontorvet midt i Århus. Kampagnen skulle symbolsk rydde op efter den siddende regering, og hver skraldebunke havde et skilt med en VKO sag, der trængte til at blive ryddet op efter: “10 års fejlslagen økonomisk politik”, ”Umenneskelig integrationspolitik” osv.  Læs resten

Syng og løb med Margrethe og Morten i Aarhus lørdag

Valgbussen ruller ind i Århus i weekenden

Lørdag kl. 10.00 kommer Margrethe Vestager og Morten Østergaard til Aarhus med den radikale kampagnebus, hvor du er inviteret til to events, der skal give genlyd i byen og i medierne. Der er brug for dig! Det er nu eller aldrig.

Vi går på gaden ved 11-tiden og møder Aarhusianerne. MEN vi har også planlagt en såkaldt ”flash mob”, hvor vi alle pludselig mødes i samlet flok på et sted i midtbyen og bryder ud i sang til forhåbentlig stor forundring for borgerne. Efter to sange, siver vi diskret ud i byen igen. Det tager fem minutter og vil blive filmet og sendt ud til pressen og på forskellige medier. Alt vil blive forklaret i detaljer kl. 10.00.

Kl. 12.00 mødes vi igen i lokalerne, og så skal vi ud og løbe Danmark ind i fremtiden. Ruten bliver små fem kilometer, men der er også plads til gående. Kom i magenta tøj, hvis du har noget. Margrethe løber i front og sammen løber vi ud af midtbyen, ud til lystbådehavnen, Risskov, Trøjborg, Universitet og tilbage til midtbyen.

Det er sundt at løbe, det giver energi og er et signal om, at nu skal Danmark have en ny start. Løb ind i fremtiden med Morten og Margrethe. Sammen vinder vi valget. Hvis tv kommer og filmer er det vigtigt, at vi er mange. Kom og vær med!