Liv spilder ikke tiden

Folketingskandidat Liv Holm Andersen er kommet hjem fra Grækenland og er for alvor begyndt valgkampsforberedelserne. Første dag i Aarhus, mandag d. 21. februar, blev det til både oplæg for 40 elever på Aarhus Tech og et interview til Østjysk TV. PÅ Aarhus Tech var det ikke kun eleverne, der tog godt imod, nej på lærerværelset blev kandidaten sågar sat i ramme.

Link til videoklip http://www.tv2oj.dk/artikel/55830?autoplay=1&video_id=17444 Læs resten

Uddannelse bør være en folkesag

Finland bliver ofte fremhævet som eksempel, når det gælder uddannelse. Ikke mindst da de klarer sig godt i de såkaldte PISA undersøgelser. Min kone er finsk og vores to børn taler og læser både dansk og finsk flydende. Vi bor i Århus, men har prøvet at bo et halvt år i Finland, hvor børnene gik i finsk skole.
Selv om Danmark og Finland ligner hinanden meget, er der også væsentlige forskelle. En forskel er indstilling til skole og uddannelse.

Læs resten

Deltag i interessegruppe om folkeskolen

Folkeskolegruppen er etableret som fast gruppe i den radikale vælgerforening. Næste møde afholdes den 29.marts kl. 19.00 på Bellisvej 7, 8240 Risskov hos Sanne Bjørn, næstformand i Århus Radikale Vælgerforening.
Alle interesserede og/eller med indsigt i folkeskolen i det århusianske skolevæsen er velkomne. Sanne Bjørn holder et oplæg og sender et par dage forinden en artikel til inspiration. Læs resten

Folketingskandidat Liv Andersen fejrer hjemkomst fra Athen

Mandag d. 28. februar fra kl. 19.30, Rosensgade 24, afholdes reception for Liv Holm Andersen, der netop er hjemvendt efter et halvt års praktik på ambassaden i Grækenland. Liv vil give et oplæg og besvare spørgsmål om sit syn på aktuelle politiske begivenheder. Derefter vil Liv byde på græske specialiteter og måske et glas ouzo, og der vil være mulighed for en mere uformel snak med kandidaten. Læs resten

Tre hurtige dage med plakatklistring

SÅ ER DET NU – tiden er moden til, at vi sætter gang i produktionen af valgplakater. Det kommer til at foregå indendørs, tørt og lunt, og med masser at stemning, hygge og arbejdsomhed. Plakatklistringen vil foregå om aftenerne mandag-onsdag den 21.-23. februar på Nordlandsvej 70-74, Risskov. For dem der har lyst,  er der alle tre dage gratis fællesspisning i lokalerne i Rosensgade24 kl. 18:00. Kl. 18:30 er der fælles afgang til klistring i Risskov.

Borgerne i Aarhus har brug for velfærd og job

Alternativerne til en afvikling af efterlønnen er værre.

I sit indlæg fra JP Aarhus 18/1 bedyrer Rene Skau Björnsson (S), at bygningsarbejdere og andre med hårdt fysisk arbejde skal arbejde, til de segner, hvis efterlønnen bliver afskaffet, og at borgerne i Aarhus simpelthen ikke har råd til, at efterlønnen bliver afskaffet. Jeg vil gerne slå fast, at dette ikke er tilfældet med det forslag til afviklingen af efterlønnen, som Det Radikale Venstre er kommet med. Læs resten

Intromøde med mange nye medlemmer

Den 10. januar var der intromøde for nye medlemmer med 20 deltagere. Motivationen til de mange indmeldelser er en generel frustration over regeringens ”løsninger” på landets økonomiske krise og den seneste stramning af udlændingepolitikken. Samtidig oplever vælgerforeningen en kraftig stigning i medlemstallet.

”Det er fantastisk, at der nu kommer så mange nye medlemmer for at støtte op om radikal politik,” siger Sander Jensen, formand for Århus Radikale Vælgerforening, der glæder sig over, at mindst 40 nye medlemmer har meldt sig ind i vælgerforeningen siden november 2010.

Mortens Tænketank skudt i gang

Folketingsmedlem Morten Østergaard skød initiativet “Mortens Tænketank” i gang den 10. januar sammen med 35 medlemmer. Tænketanken er et forum for politikudvikling i Aarhus for at få ideer til ny radikal politik eller nye måder at profilere eksisterende politik. Morten holdt oplæg om folkeskolepolitikken, som givet bliver en varm kartoffel ved det kommende valg. Læs resten