Morten Østergaard
Apr 6th, 2008 by Kristian Risager Larsen
Profil:
- 31 år
- cand.scient.pol.
- næstformand i den radikale folketingsgruppe
Mærkesager:
Tillidsreform & Velfærd
- En offentlig sektor baseret på tid, tillid og faglighed
- En folkeskole med mindre kontrol og mere undervisning
- Ret til efteruddannelse for offentligt ansatte
I de seneste år er der blevet mere minuttyranni, mere papirnusseri og mere kontrol. På skolerne laves der tykke kvalitetsrapporter, der ikke hjælper eleverne. På hospitalerne tælles håndvaske, som ikke hjælper patienterne. Det stjæler kvalitet og velfærd fra borgerne.
Udlændinge & integration
- Luk asylansøgerne ud!
- Afskaf ghettoerne
- Danskere skal kunne bo i Danmark med deres familie
- Drop starthjælpen & 300 timers reglen
Vi kan ikke øge integrationen i Danmark ved at behandle flygtninge og indvandrere dårligt. Det lyder helt banalt – men det er indtryk man får i den gennemsnitlige udlændinge-debat i dag.
Vi kan ikke være bekendt at lade flygtninge sidde i danske asylcentre sålænge at de bliver syge af det. Sundhedsudgifterne til asylansøgerne er tredoblet siden 2004. Vi er – efter Grækenland – det land i Europa som har behandlet de irakiske flygtninge dårligst og i øvrigt mod FN’s anbefalinger. Der skal være et loft over opholdstiden i danske asylcentre. 6 måneder for børnefamilier – 18 måneder for alle andre.
Miljø & Klima
- Grøn skattereform
- Økologi til alle!
- Ambitiøs energiplan
En bæredygtig fremtid kommer ikke af sig selv og kræver en politisk ansvarlig indsats nu og her. Ikke bare globalt, men også nationalt.
Med en grøn skattereform kan vi gør det dyrere og forurene og bruge pengene på at sænke skatten på løn. Så får vi både et bedre miljø og mere arbejdskraft.
Læs mere på www.xmorten.dk.
Kontakt:
E-mail:
- morten.ostergaard@folketinget.dk
Tlf:
- 33 37 47 18
Hej Morten Østergaard.
Jeg er en enlig dansk kvinde der er på denne udlændingelov. Jeg er på startbeløb og har været det i ca. 4 år, med 2 børn. Jeg vil bare sige mange tak for at du tager fat på at afskaffe fattigheds-loven.
Mange venlige hilsener fra Gro Pettersen
Kære Gro
Tak for din opbakning.
Desværre kræver det nok et folketingsvalg før vi får dem afskaffet, men vi kæmper hele tiden go holder debatten igang.
Det er helt absurd, og jeg håber du og din familie har tålmodighed til at vente til vi har vundet næste valg – så skal der nok ske forandringer.
De bedste hilsner til jer alle
Morten