Lørdag blev smilene bredere i smilets by, da de Radikale gik på gaden og uddelte balloner og bolsjer med forstærkning fra partileder Margrethe Vestager.

- Det var rigtig dejligt at møde århusianerne på gaden. Folk var utroligt imødekommende og glade og levede fuldstændig op til betegnelsen Smilet By, siger Margrethe Vestager, partileder for Radikale Venstre.
Ballon og bolsjer
På under en time fik de radikale uddelt 5 kg bolsjer og hundredvis af balloner, der blev revet væk af børn og legesyge slikmunde. Partiet uddelte også materialer, der skabte en god diskussion i øjenhøjde med vælgerne.
- Jeg mødte mennesker, der sagde, at jeg gjorde det godt og klappede mig på skulderen. Der var også plads til humor, som grønthandleren da spurgte, om luften var gået af ballonen. Det måtte jeg så høfligt afvise. Det vigtigste for mig er at møde Århusianerne og få en god snak om politik, siger Margrethe Vestager.



