Digtet blev læst op i forbindelse med fejringen af Grundlovsdag.
Af Lars Hougaard Clausen
Læseren møder ikke digteren
i digtet,
læseren møder sig selv,
læseren møder blomsterne og bierne
i digtet,
og i digtet møder læseren træerne,
der vokser ind i himlen
i mangel af bedre,
og måske i et mellemrum mellem to ord
eller ved et linjeskift, dér
møder læseren digteren
i et ubevogtet øjeblik i brombærhegnet
sort om munden.
Det er ikke let at være Jeppe Aakjær
med mor og hendes rok og far og hans hat.
Det er ikke let at være Claussen.
Det er ikke let at være dén Claussen.
Det er ikke let at have to esser i sit navn,
når det ene er hjerter, og det andet er spar.
Det er ikke let at kæmpe sig igennem mørket på havnen
og ind ad bagdøren i den gamle Toldbod.
Det er et held, hvis man fanger sin kat, når det tilmed er stormvejr,
og et held hvis man fanger en hvid undulat i en snestorm.
Sneflokke kommer vrimlende til mig.
Jeg er havren.
I dag sørger vi over de faldne,
i morgen angriber vi igen.
I morgen findes systemerne igen.
Systemerne findes og kopierne findes.
Kopierne af det skæve tårn i Pisa findes.
Men findes det skæve tårn i Pisa?
Kopierne af Thorvaldsens Kristus findes, og mormonerne findes.
Men findes Thorvaldsens Kristus inde i Kabaen, eller har han den i sin hule
hånd?
Findes den lille havfrue i burka i Kina eller Burkina Faso?
Findes Alice i eventyrland, eller bor hun lige inde ved siden af?
Cecilie findes ikke, siger de.
Selv om jeg tror at se hende både her og der.
Det er bare noget, jeg bilder mig ind.
Det er ikke hende.
De siger, det er Rasmus. Rasmus modsat.
I dag så jeg Cecilie, og der er ingen tvivl!
Det var hende med det gulerodsfarvede hår, som I taler om.
Hun kom ud af det blå og landede på det modsatte fortov.
Med al min ensomhed omkring sig.
Det er ikke let at være enlig mor.
Det er ikke let at være kokkens datter.
Det er ikke let at være Leth.
Det er ikke let at være ham.
Det er ikke let at være Hamlet.
Det er ikke let at se sin mor falde for en morder
og sin far for morderens hånd.
Det er ikke let at være eller ikke at være.
Det er ikke let at være Ophelia.
Det er ikke let at gå i kloster.
Det er ikke let, når alt er fuldbragt, og resten er tavshed.
Det er ikke let at holde kæft.
Det er ikke let at være den nye dreng i klassen.
Det er ikke let at være den pæne dreng i klassen.
Det er ikke let at være den frække dreng i klassen.
Det er ikke let at være det hele på én gang.
Det er ikke let at være halal.
SVIN, SVIN, SVIN, SVIN!
Det ER ikke let at være prinsen af Danmark.
Det ville være let at være Svinedrengen
og i virkeligheden være en prins
i et eventyr af H. C. Andersen.
Det er ikke let at være en endnu levende Søren Kierkegaard
og bo sammen med et næsehorn i Vagn Lundbys domicil
i den gamle mølle i Rudkøbing udenfor sæsonen.
Det er ikke let at være Ole Lund Kirkegaard
og gå rundt og rundt med en flodhest i haven.
En dag farer den vild og fryser ihjel i en snedrive i marts.
Man kan dø en sommernat, hvis porerne åbner sig på grund af druk.
Det er ikke nok at have en lille fjer på.
Det er ikke nok at have en fjer i hatten.
Det er ikke nok at pynte sig med lånte fjer.
Det er ikke nok at være Edgar Allan Poe eller Per Olov Enquist
og gå med en skræk i livet for at dricka ut skallan!
Det er ikke let at komme ud af kurs, når det kører på skinner.
Det er ikke let at komme ud af Kursk.
Det er ikke let at holde på hat og briller, når jorden skælver i Jacmel.
Paradisfuglen flyver.
Men det er ikke let at binde sit slips og snøre sine sko,
når bygningerne styrter sammen om ørerne på én eller to.
Det er ikke let at være taxachauffør
og kende byen som sin egen lomme,
når man har så dybe lommer i Madeira.
Jeg skulle have været langturschauffør
og køre med levende lys og grise over grænsen.
Jeg skulle have været menneskesmugler med lig og lignelser i lasten.
Jeg vil være langturschauffør
og køre fangerne hjem i hvide busser
fra Birkenau og Bergen-Belsen.
Jeg vil begynde på en frisk
og smugle bibler ind i det tidligere Sovjetunionen
og det nuværende Afghanistan.
Jeg kunne i det mindste have cyklet til Nyborg
og fisket i rørte vande.
Jeg kunne have fået lov.
Jeg vil begynde på en frisk
og cykle til Egå og Grenå.
Jeg vil begynde på en frisk.
Jeg vil begynde på en fisk.
En fisk i vandet.
En fugl i flugten.
Et æble i faldet.
Et æble i fadet.
Susanne i badet.
Jeg vil begynde med hende.
Jeg vil begynde med det samme.
Jeg vil begynde med hendes hænder.
Jeg vil begynde i en drøm, hvor hun med røde læber kyssede mit øje.
Mit dårlige øje.
Så forsvandt hun, og jeg vågnede.
Jeg vil begynde med hende.
Jeg vil begynde med hendes hænder.
Jeg har cyklet til Faaborg og sejlet til Lyø.
Jeg har danset på Lyø og festet på Bjørnø.
Nu mangler jeg kun at se Avernakø og dø.
Stederne findes, og Kristus findes i stedet for ham.
Let er det ikke.
Men stederne findes, og de sorte steder findes.
Fængslerne findes, og Auschwitz findes i Legoland.
Jeg holder af hverdagen.
Jeg holder af at stå op.
Jeg holder af duften af napalm om morgenen.
Jeg holder af mørkets hjerte.
Jeg holder af lys i mørket.
Jeg holder af et lille lys i mørket.
Jeg holder af en lille én.
Og én til det andet ben.
I næsen.
I sky.
Og ret som hun knejste med nakken!
Jeg holder af luftkasteller.
Jeg holder af brosten.
Jeg holder af hverdagen.
Jeg holder af Jagtvej.
Jeg holder af København.
Jeg holder af Danmark.
Jeg holder af flaget.
Jeg holder af Grundloven.
Jeg holder af Himmelbjerget.
Jeg holder af Jylland.
Jeg holder af Århus.
Jeg holder af Vestergade.
Jeg holder af GNAGS. Men jeg holder mere af SANG.
Jeg holder af Jyllands-Posten. Men ikke hver dag.
Jeg holder af hverdagen.
Men mest af alt holder jeg af fredagen.
Jeg holder af at stå op.
Jeg holder af duften af kaffe om morgenen.
Jeg holder af Svantes lykkelige dag.
Jeg holder af Giro 413.
Danmark er et eventyrland.
I mener nej?
Så er det det ikke for jer.
Det afhænger af øjnene, der ser.
Der er noget loddent i Danmark og Grønland hund og hund imellem.
Pludselig kan jeg kende det.
Det var her, det regnede.
Det er her, det sner.
Det sner i Helsingør, og det er bidende koldt!
Hvem der?
Et spøgelse går gennem Europa.
Zchweiz, die kleine Henchelein
nehmen wir am Ende ein.
Dette er ikke Peter Laugesen.
Det kan han selv være.
Singvogel über alles.
Ich glaube, dass die Merheit der Dänen
sind klug genug zu wissen,
dass die Zukunft
in die Gemeinde gelegen.
Dette er ikke en ryger.
Dette er klassens tykke dreng.
Det er ikke let at være Helmut.
Det er ikke let at hamle op med Hamlet.
Det er humlen.
Det er ikke let at være Dan.
Det er ikke let at være dén Dan.
Det er ikke let at være en anden Dan.
Det er ikke let at være Dan den Anden.
Det er ikke let at være Anden.
Det er ikke let at være Jøden.
Det er ikke let at være Jokeren.
Det er ikke let at være MC Einar
og få et hit i julegave som ganske ung.
Det er ikke let at være ung.
Det er ikke let at være Peter Dyreborg.
Det er ikke let at være single.
Det er ikke let at være mig.
Må jeg være fri!
Det er ikke let at være fri.
Det er ikke let at være et frimærke og blive slikket på og klæbet fast på en
konvolut.
Det er ikke let at være et bolsje.
Det er ikke let at være en forvandlingskugle.
Det er ikke let at være dronning.
Det er ikke let at være Kongen af Danmark.
Det er ikke let at være tolv år og blive væk fra far og mor.
Det er ikke let for far og mor.
Det er ikke let med sådan en dreng.
Det er ikke let at være Muhammed
og blive tegnet af tolv disciple af en mindre profet.
Det er ikke let at være den lille.
Det er ikke let at være den lille prins.
Det er ikke let at være prins Henrik.
Det er ikke let at være Hènri.
Det er ikke let at være et poetisk gemyt i et lille neurotisk land,
hvor Benny Andersen er konge.
Det er som at se Jorden fra rummet.
Det er kun et lille skridt.
En gammel traver trækkes af stald.
Klap lige hesten.
Jeg er en vandmand.
Du er et hav.
Det er en helt ny planet.
Det er Buddha.
Dette er mit legeme.
Dette er din fod.
Det er to mand frem for en enke.
Det er derfor, jeg strejfer din hånd.
Gud bevare Daniels bog og Markusevangeliet.
Gud bevare bøgernes bog og bøgen og urfuglen
om ikke her så hinsidan.
Gud bevare Sverige og skåne Norge.
Det ville være let at være den største
og flagre som en sommerfugl
og stikke som en bi.
Det ville være let at være Muhammed, Muhammed Ali.
Muhammed er en bombe i andedammen.
Den grimme ælling.
En sort svane.
Et sort får.
Guds lille lam.
Troens hvide snit som skriften i min pande.
Det ville være let at være Ali Baba og de fyrretyve røvere og sige:
Sesam, Sesam luk dig op!
Danmark ville åbne sig for én,
og man ville ikke længere være
en tikkende bombe af hormoner.
Det ville være let at være Aladdin
og få en appelsin i sin turban eller Adam
Oehlenschlager og snuble
over et guldhorn eller to
i overført betydning, ligesom
det ville være let at være H. C. Ørsted
og opdage elektromagnetismen
ved et tilfælde en dag, hvor det regner.
Solen ville skinnen på én,
og der ville være en regnbue
og et magnetfelt.
Det ville være let at være Arkimedes
og se naturens love folde sig ud
ved blot at bevæge verden
med sin finger.
Når læseren møder digteren i digtet,
møder læseren sig selv.
