Radikale Venstre i Aarhus

Århus Radikale Vælgerforening

Radikale Venstre

Årets begyndelse set fra uddannelsesministerens stol

Posted by Lena Baden On februar - 15 - 2012ADD COMMENTS

Morten ØstergaardMorten Østergaard: Så er det blevet min tur til at afrapportere på vegne af de tre radikale østjyder på tinge.
Set fra mit skrivebord har årets begyndelse været hektisk. Med overtagelsen af EU-formandsskabet overtog jeg opgaven med at lede forhandlingerne om verdens største forskningsprogram Horisont 2020, som er budgetteret til svimlende 600 mia. kr. de næste 7 år. Inden udgangen af maj skulle vi gerne opnå enighed om programmets indretning og de tre søjler med forskning i samfundsmæssige udfordringer som klima, sundhed, miljø, innovation og nøgleteknologier. Og det danske hjertebarn: Den Europæiske Grundforskningsfond. En stor mundfuld, men vigtig. Vi skal styrke innovationen, sikre kvaliteten og forenkle adminstrationen, så forskerne bruger deres tid på forskning fremfor bureaukrati.

Slip læreruddannelsen ud af spændetrøjen 
Parallelt med EU-arbejdet har jeg sat gang i debatten om en ny læreruddannelse. Forhåbentlig kan vi lukke læreruddannelsen ud af den spændetrøje, den har været i siden sidste reform, så uddannelsesstederne kan få frihed til at tone uddannelsen i forskellig retninger for at tiltække nye lærertyper. Og så de studerende har samme mulighed for at tage en del af uddannelsen i udlandet, som andre studerende. Vi skal også sikre en bedre linjefagsdækning i skolerne – også i de små linjefag som sprogfag, praktisk-musiske og naturfagene.  Jeg arbejder desuden på at øge internationalisering generelt, styrke kvaliteten af undervisningen på unversiteterne og på den nye innovationsstrategi.

Brug for den røde og den blå plan 
I regeringen arbejder vi på den nye 2020-plan, som vil vise, at det regnestykke VK satte “to streger under” sidste sommer – ikke stod for en nærmere prøve også i lyset af udviklingen i økonomien siden da. Vi får brug for både den blå og den røde plan, som Margrethe udtrykte det  for et år siden på Nyborg Strand. Derfor bereder vi os på et hæsblæsende reform-forår med trepartsaftale, reform af førtidspension, fleksjob og kontanthjælp. Samt skattereform, SU-reform med mere. Altsammen skydes igang med en ny budgetlov, som skal give os magten over budgetterne´tilbage. Fremover skal udgifterne ikke vokse mere end planlagt – under VK brugte man 1,50 kr. for hver ny der blev bevilget. Jeg vil rigtig gerne prioritere i de offenrlige udgifter, men det skal ikke være for at lukke overforbrug i for eksempel politi og forsvar, men for at skabe et råderum til nye indsatser. Derfor hilser jeg budgetloven velkommen. Som en sidegevinst vil vi dermed også leve op til den nye finanspagt.

Familiesammenføring af børn kom i hus 
Det bliver et travlt forår, men vi tror på de og gruppen arbejder hårdt og imponerende godt  på at sikre den radikale profil. I skrivende stund er der indgået aftale om familiesammenføring af børn – endnu en radikal sejr, som alene kom i hus, fordi vi er med i regeringen.

De bedste hilsner fra Morten Østergaard

Århus Rådhus set fra ArosAlle interesserede medlemmer i Århus er hermed inviteret til opstartsmøde  i politikgruppen Erhverv Viden & Økonomi  (EVØ) -også kaldet ”borgmestergruppen”.

Gruppen arbejder med politikudvikling på det mere overordnede plan for Aarhus Kommune. Mødet finder sted mandag den 27.februar kl. 19.00-21.00 i Rosensgade 24, 8000 Aarhus C. Read the rest of this entry »

Kære Østjyder
Her følger nyhedsbrevet fra Christiansborg. Søde røster har fortalt mig, at vi ikke behøver skrive en hel roman hver gang. Det vil vi tænke over fremadrettet, selvom der jo bare er så meget at fortælle. Read the rest of this entry »

Folkeskolegruppen kalder til møde den 27. februar

Posted by Lena Baden On januar - 25 - 2012ADD COMMENTS

Så er det tid til endnu et møde i folkeskolegruppen, hvor alle radikale er velkomne.

Har du lyst til at høre nærmere om folkeskolepolitik, eller har du selv nogle indspark som du har lyst til at få efterprøvet hos ligesindede, så kontakt Sanne Bjørn (27 13 44 40, sannebjoern@gmail.com ) eller Kristoffer Simonsen (61 71 57 64, kr.simonsen@gmail.com ) for nærmere information for at få adgang til vores facebook gruppe. Read the rest of this entry »

Sundhedsgruppen holder åbningsmøde den 26. januar

Posted by Lena Baden On januar - 25 - 2012ADD COMMENTS

Sundhedsgruppen afholder første møde den 26.01.2012 kl. 20:00-22:00 i Rosengade 24. Read the rest of this entry »

Åbenhed og mangfoldighed er svaret på ekstremisme: Det Radikale Venstre stiller forslag til Aarhus Byråd om at indføre en årlig Mangfoldighedsdag i Aarhus.
 
Forslaget har en meget aktuel baggrund, nemlig en demonstration i Aarhus varslet af den ekstremistiske og anti-islamiske English Defence League (EDL). Denne gruppe har kun til formål at provokere og skabe splittelse i samfundet, hvilket vi finder uacceptabelt; EDL er kun ude på at få opmærksomhed om sine ekstremistiske synspunkter. Svaret på dette bør være mere åbenhed, mangfoldighed, demokrati og tolerance. Svaret bør være en årlig Mangfoldighedsdag i Aarhus.
 
Aarhus Kommune har overordnet en vision, der fastslår, at mangfoldighed er en væsentlig del af visionen for Aarhus. Visionen hedder: ”Aarhus – en god by for alle.” Dette gennemsyrer kommunens politik på mange områder, f.eks. vedrørende erhverv, kultur, handicap og integration.
 
Det er overmåde vigtigt, at Aarhus markerer sig som en by, hvor der er plads til mangfoldighed og åbenhed over for minoriteter af mange forskellige slags. Der kan sættes fokus på grupper som handicappede, socialt udstødte, arbejdsløse, hjemløse, etniske minoriteter og andre. Dette er ikke mindst vigtigt, som et svar på de ekstremistiske holdninger, der fremføres af grupper som EDL.
 
Der findes ikke nogen national mangfoldigheds-dag i Danmark, men på kommunalt plan har der enkelte steder været holdt mangfoldighedsdage f.eks. i København. I EU har der været holdt mangfoldighedsdage i lande som Frankrig, Tyskland, Belgien, Polen og Grækenland.
 
En årlig mangfoldigheds-dag, der markerer, at alle aarhusianere er medborgere med lige rettigheder og pligter, er vigtig for at øge sammenhængskraften indadtil blandt byens borgere. Men markeringen er mindst lige så vigtig udadtil, da vi lever i en globaliseret verden, hvor Aarhus også internationalt har brug for at blive ”branded” som en åben, tolerant og mangfoldig kommune.
 
  
Rabih Azad-Ahmad
Det Radikale Venstre
Medlem af Aarhus Byråd
1. viceborgmester i Aarhus
Tlf. 40 50 76 59

Nyt fra Borgen: Liv skriver om sine ordførerskaber

Posted by Lena Baden On januar - 11 - 2012ADD COMMENTS

Kære østjyder!
 Så blev det min tur til at skrive en hilsen til jer. Det har jeg glædet mig til, for jeg har en masse på hjerte. Først og fremmest godt nytår og en hilsen fra de to andre – Morten og Jeppe.
 
Det bliver storslået at gå et nyt år i møde, hvor Danmarks nye flertal skal videre med at vende skuden, hvor Radikale Venstre skal opnå nye højder og nye resultater i Folketinget, og hvor vi lokalt i samarbejde skal ruste os til gode kommunal- og regionalvalg i 2013. Dét glæder vi tre folketingsmedlemmer os til at hjælpe med.
 
På Borgen starter vi denne uge ordentligt op efter jul og nytår, men de fleste af os var godt i gang allerede fra sidste mandag. Herunder lidt nyt fra mine områder – psykiatri, udsatte børn og unge, integration, bolig og kommuner.
 

Radikale psykiatrivisioner

Selv startede jeg det nye år med møde hos sundhedsminister, Astrid Krag, hvor jeg fremlagde radikale psykiatri-visioner til det allerførste møde i det, som i løbet af det næste år skal munde ud i en ny samlet handlingsplan for psykiatrien. Sundhedsordfører, Camilla Hersom, og jeg selv tænker særligt i øget viden, særligt om de psykiatriske ”folkesygdomme” som ADHD, øget forebyggelse og mere medicinfri/medicinmindskende behandling samt en mere opsøgende og tværfaglig psykiatri, særligt når vi har at gøre med børn og unge. Jeg var selv ude at køre med psykiatribus i region hovedstaden for ikke så længe siden, og det var virkelig en oplevelse at se, hvordan denne rullende undervisning og konsultation fik børnene til at åbne op. Det var et glimrende eksempel på opsøgende psykiatrisk/socialt arbejde.
 

Radikale holder fast i én ombudsmand

Også i socialministeriet er der tryk på. De første par måneder af det nye år står på sikring af børns rettigheder. Vi arbejder lige pt. på to fronter – styrkelse af børnesager under ombudsmanden og en bedre sikring af barnets tarv i forældreansvarsloven. Førstnævnte fortjener nok en ekstra kommentar, da der har været en del omtale i pressen af, at vi ikke får en decideret børneombudsmand. Her er min helt klare holdning, at vi skal sikre kvaliteten i og respekten for ombudsmanden som institution, hvorfor vi skal undgå at der går inflation heri med en ældreombudsmand, integrationsombudsmand, ligestillingsombudsmand og what not. Derfor har vi radikale også holdt fast i at det, der tæller, er handling og ikke titler – VKO fik heller ikke en god udviklingspolitik af at skaffe sig en udviklingsminister!  Men hvad for en handling er det så vi sikrer? Vi sikrer en styrkelse af børnerådet såvel som en udvidelse af åbningstiden hos Børns Vilkårs børnetelefon. Derudover får ombudsmanden et børnekontor til at sætte særskilt fokus på at forbedre tilgængeligheden for børn, så både deres klageadgang og deres rettigheder sættes i højsædet. Jeg skal dette forår besøge børnetelefonen og glæder mig til, når børnekontoret hos ombudsmanden er oprettet, også at besøge dét. Sidst men ikke mindst har jeg startet lidt dialog med BUPL om, hvordan man bedre end i dag kan sikre børns vilkår uden at udvande klassiske institutioner.
 

DFs menneskesyn afmonteres bid for bid

Integrationspolitik foregår med den nye ministerielle opbygning ligeledes hos socialministeren, og her skal vi i gang med at se på det i regeringsgrundlaget beskrevne Integrationsbarometer. Derudover skal vi tage nogle penge fra kommunerne, hvilket jo plejer at være træls. Men ikke denne gang. For denne gang betyder det, at kommunerne ikke længere skal have hjemsendelsesbonusser, når de får en flygtning eller indvandrer til at pakke sammen og tage hjem. Det glæder mig meget at være med til at fjerne VKOs menneskesyn bid for bid – det må jeg sige – for selv med en lille ordning, som mange borgere ikke engang kender til, kan et samfund med al tydelighed sige til sine medborgere: ”Vi har givet op. Det var bedre, at I ikke var her!” – og det er vitterligt ikke godt nok! Derudover går jeg – i sammenhæng med det danske EU-formandskab – med et forslag i støbeskeen (som selvfølgelig er fortroligt for ikke indviede dvs. ikke-radikale) om at foreslå, at man gør 2015 til EU’s år for integration, hvor landene på tværs af hinanden kan lære af best practises. Som et led heri vil jeg gerne i løbet af foråret lave tre minikonferencer/workshops i hhv. København, Odense og Aarhus, hvor alle tænkelige, der arbejder med integration inviteres til at dele deres erfaringer. I Aarhus ville en østjysk hånd ikke være i vejen, hvis nogen har interesse på dét område?! 
 

Almene boliger ud af ghetto-skyggen

I  boligministeriet er der gode ting på dagsordenen. Fokus hedder alment boligbyggeri, og det synes jeg er godt, da dette alt andet lige er den boligform, der halter mest. Bl.a. skal vi dette forår tage hul på en diskussion, som skal medføre en omdefinition af ”ghetto”-begrebet – og det glæder jeg mig meget til. Derudover er udsættelser, boligsnyd og revidering af lejeloven store emner på dagsordenen.
 

Travlhed som kommunalordfører

Sidst men ikke mindst er der også i indenrigsministeriet hos Margrethe nok at se til. Før jul havde vi forhandlinger i forligskredsen for landkortsaftalen, da denne skal fornys, så kommuner kan samarbejde om mere, og så kommuner uden fysisk grænse til hinanden kan samarbejde. Derudover skal der kigges på styreform, udlicitering, valgregler mv., så det skal nok blive et interessant 2012 at gå i møde også på kommunalordførerposten. I øvrigt starter året godt og travlt på denne front, hvor januar står på Kommunaløkonomisk Forum i Aarhus, februar på KL’s Børnetopmøde i Aalborg og marts på Kommunalpolitisk Topmøde samme sted J
 
Bidrag gerne til mine baggrundsgrupper

Jeg er hver mandag tilbage i kredsen, hvor virksomheds- og institutionsbesøg, møder osv. afholdes. Den har stået rigtig meget på Aarhus, indrømmet. Djursland har dog også fået besøg, i dag står den på Skanderborg, og senere denne måned skal jeg gæste Broen i Horsens. Jeg ligger altid gerne vejen forbi et radikalt arrangement og er også mere end frisk, hvis der er et sted, som ville være oplagt for mig at besøge eller andet. Sidst men ikke mindst, så har jeg inviteret – og fået positiv respons fra – en masse mennesker til at deltage i mine baggrundsgrupper. Skulle flere være interesserede i at bidrage indenfor psykiatri, udsatte børn og unge, integration, bolig eller kommuner, så modtages en henvendelse med kyshånd! 
 
Det var alt for mig i denne omgang. Skriv, ring, invitér og brug mig. Østjylland skal mærke, at de nu har 3 MF’ere J
 
Radikærlige hilsner,
Liv

Ejner Hviid fylder 65 år. Reception på Café Nicolai

Posted by Lena Baden On januar - 11 - 20122 COMMENTS

Ejner Hviid indbyder til reception  i anledning af sin 65 års fødselsdag mandag den 16.januar kl. 15.00 – 17.00.

Receptionen finder sted på Cafe Nicolai i Folkeoplysningshuset, Vester Alle 8, Indgang A.  Århus C. Alle Radikale er velkomne. Read the rest of this entry »

En aften på Kvindemuseet

Posted by Lena Baden On januar - 9 - 20122 COMMENTS

Århus Radikale Venstres Kvindenetværk  inviterer til en spændende aften på Kvindemuseet i Århus’ latinerkvarter. Det sker den 23. januar 2012 kl. 19.00. Arrangementet er for alle medlemmer af ÅRV - både mænd og kvinder. Read the rest of this entry »

17 bløde radikale pakker i julegave

Posted by Sander Jensen On december - 23 - 2011Kommentarer slået fra

I år kom julen tidligt i Radikale Venstre. På valgdagen torsdag 15. september regnede det ned over vores parti med en historisk høj vælgertilslutning.

Det blev til 17 bløde pakker i form af folketingsmedlemmer, hvor fire er fra Østjylland. Morten Østergaard og Liv Holm Andersen fra Aarhus og Jeppe Mikkelsen fra Horsens. Og den ”gamle” aarhusianer Uffe Elbæk, valgt i København.

Historisk set har vi fået vores første radikale minister nogensinde valgt i Aarhus i Morten Østergaard, der er ny minister for forskning, innovation og videregående uddannelser (uddannelsesminister). Det tidligere byrådsmedlem i Aarhus og stifter af Kaospiloterne Uffe Elbæk er ny kulturminister. Både Liv Holm Andersen og Jeppe Mikkelsen har fået vigtige ordførerskaber, som de brænder for. Det kan vi være rigtig stolte over.

Vores parti er vokset
Det er svært at få hænderne ned i denne tid. Efter ti år i skyggen af en blokpolitisk regering, hvor vi har siddet mere eller mindre isoleret, står vi nu midt i rampelyset (eller cirkusmanegen om man vil).

Alles øjne er stift rettet på vores folketingsmedlemmer, hvor vores partileder Margrethe Vestager lyser op og gør et fantastisk arbejde med at balancere mellem benhård, faktuel politik og en kommunikationsform, som alle kan forstå.

Vi er vokset som parti; mandatmæssigt, politisk og menneskeligt. Der bliver knoklet for at vende om på mange ulyksaligheder fra den tidligere regering. Lige inden jul blev fattigdomsydelserne afskaffet, den kriminelle lavalder sat op, og der bliver ryddet op i urimeligheder på udlændingeområdet. Samtidig er tilbagetrækningsreformen blev vedtaget, vores parties svendestykke, der forbedrer vores lands økonomi anseeligt.

Husk de svageste i samfundet
Det er dog svære tider. Derfor skal vi huske på de nedslidte, der ikke længere får gavn af efterlønnen. I skyggen af finanskrise og statsgæld ligger en kæmpe udfordring i at hjælpe de svageste i samfundet. Hjemløse, psykiske syge, demente, ofre for kvindehandel, udsatte børn og unge. De svage grupper bliver altid ramt hårdest, når pengene er små. De kan ikke råbe op i medierne eller lave lobbyarbejde i korridorerne. Dem skal vi huske.

Heldigvis KAN vi radikale gøre noget ved det. For vi sidder i regering for første gang i 10 år. Med vores dygtige folk på Christiansborg og med jer medlemmer som idemagere og støtte, kan vi i de næste år gøre Danmark og verden til et bedre sted. Med hårdt arbejde, økonomisk ansvarlighed og internationalt udsyn kan vi udvikle et samfund, der både er effektivt, dynamisk og konkurrencedygtigt og samtidig solidarisk, tolerant og fyldt med hjertevarme.

God jul og godt nytå
Sander Jensen
Formand, Århus Radikale Vælgerforening