Mortens Tænketank om integration

Du er inviteret til Mortens Tænketank, hvor temaet er integration: Kan vi finde fem forslag til bedre integration i Aarhus og Danmark? Mandag 21. marts 17.30 i Mejlgade 35b.

Danmark ligger på en 23. plads ud af 28 europæiske lande med hensyn til at integrere indvandrere fra ikke-EU lande på arbejdsmarkedet, og de seneste års stigende fattigdom i Danmark har en etnisk slagside.

Senest har Danmarks nye Integrationsminister Søren Pind udtalt, at indvandrer skal assimileres og ikke bare integreres. Men skal vi være ens for at leve sammen? Er vores kulturelle fællesskab så tyndslidt, at fravær af svinekød i vuggestuen eller badeforhæng i omklædningsrummene, truer vores grundlæggende værdier?

Mød op mandag 21. marts kl. 17.30 til 19.15 hos Frontløberne, Mejlgade 35B, 8000 Århus C (bagerste baggård). Tilmelding er ikke nødvendig.

Læs resten

Mød folketingskandidaterne og kom med dine ideer

Mandag 21. marts 19.30 til 21.30 i Rosensgade 24 kan du møde Radikale Venstres fire århusianske folketingskandidater, som vil fortælle om deres mærkesager og deres valgkampagner. Kom og hør, hvordan du kan engagere dig valgkampagnen og kom med dine gode ideer til, hvordan vi sætter en radikal dagsorden. 

Mød spidskandidaten Morten Østergaard for Århus Øst, Liv Andersen, Århus Nord, Kåre Albrechtsen, Århus Syd og Henriette Sandager, Århus Vest.
Læs resten

Uddannelse bør være en folkesag

Finland bliver ofte fremhævet som eksempel, når det gælder uddannelse. Ikke mindst da de klarer sig godt i de såkaldte PISA undersøgelser. Min kone er finsk og vores to børn taler og læser både dansk og finsk flydende. Vi bor i Århus, men har prøvet at bo et halvt år i Finland, hvor børnene gik i finsk skole.
Selv om Danmark og Finland ligner hinanden meget, er der også væsentlige forskelle. En forskel er indstilling til skole og uddannelse.

Læs resten

Deltag i interessegruppe om folkeskolen

Folkeskolegruppen er etableret som fast gruppe i den radikale vælgerforening. Næste møde afholdes den 29.marts kl. 19.00 på Bellisvej 7, 8240 Risskov hos Sanne Bjørn, næstformand i Århus Radikale Vælgerforening.
Alle interesserede og/eller med indsigt i folkeskolen i det århusianske skolevæsen er velkomne. Sanne Bjørn holder et oplæg og sender et par dage forinden en artikel til inspiration. Læs resten

Folketingskandidat Liv Andersen fejrer hjemkomst fra Athen

Mandag d. 28. februar fra kl. 19.30, Rosensgade 24, afholdes reception for Liv Holm Andersen, der netop er hjemvendt efter et halvt års praktik på ambassaden i Grækenland. Liv vil give et oplæg og besvare spørgsmål om sit syn på aktuelle politiske begivenheder. Derefter vil Liv byde på græske specialiteter og måske et glas ouzo, og der vil være mulighed for en mere uformel snak med kandidaten. Læs resten

Letbanen handler om politisk vilje

Radikale Venstre opfordrer borgmester Nicolai Wammen og teknikrådmand Laura Hay til at slå fast med syvtommersøm, at letbanen kører på skinner, efter at Århus Stiftstidende har sået tvivl om projektet, og transportministeren har aflyst møde med kommunen.
 
Ifølge Århus Stiftstidende er der blevet sået tvivl, om togene til letbanen kan finansieres, fordi prisen er højere end antaget. Det får radikale til at opfordre borgmester Nicolai Wammen og teknikrådmand Laura Hay til at komme på banen og slå fast, at det ikke truer letbaneprojektet som helhed. Læs resten

Rabih Azad-Ahmad: Bazar Vest skal markedsføres som en seværdighed i Aarhus.

Bazar Vest er et unikt indkøbscenter, hvor der er mulighed for at købe ind i eksotiske omgivelser, og hvor man kan få oplevelser fra andre dele af verden, som Mellemøsten, Asien og Afrika.

”Jeg synes, at man skal se på Bazar Vest som en seværdighed i Aarhus, på lige fod med andre store seværdigheder. Men kommunen og Visit Aarhus gør desværre alt for lidt ud af at markedsføre Bazar Vest som en væsentlig turistattraktion i Aarhus,” siger Rabih Azad-Ahmad, radikal viceborgmester i Århus Kommune. Læs resten

362 millioner skal findes. Hør om hvor og hvordan – kom med dine forslag

 Tirsdag 11/1 kl. 18.00 til 20.00 i Rosensgade 24 holdes der medlemsmøde, hvor du kan høre nærmere om de besparelser, der rammer Aarhus Kommune meget snart. Vores byrådsmedlem Rabih Azad-Ahmad og vores to “chefforhandlere” fra budgetforliget Torben Dreier og Sanne Bjørn vil også være til stede. Kom og giv din mening til kende eller bliv klogere på, hvordan lokaldemokratiet virker (eller ikke virker) i svære sparetider. Har du nye forslag eller er der noget, som er helt forkert?  Tilmelding ikke nødvendig.
Her kan du læse om, hvor de 362 millioner skal findes ifølge kommunen. Der er høringsfrist 17/1. http://www.aarhuskommune.dk/politik/Kommunens-oekonomi/Budgetforlig/Forlig-om-budget-2011/Forslag-til-besparelser.aspx

Venlig hilsen
Sander Jensen
Formand Århus Radikale Vælgerforening