Her er de rigtige svar på de spørgsmål Radikale Venstre delte ud til folk i Århus under Tag Ansvar happeningen lørdag formiddag den 4. september:

Adam Oehlenschläger skrev i 1819 et digt, som senere blev Danmarks nationalsang. Hvad hedder nationalsangen?

1. I Danmark er jeg født           
2. Jeg ved hvor der findes en have så skøn
3. Der er et yndigt land                         X

Hvad hedder det danske nationalflag?

1. Dannevang   
2. Dannevirke
3. Dannebrog                 X

Hvor mange medlemmer af Folketinget vælges i Grønland og på Færøerne?

1. I alt otte medlemmer af Folketinget vælges i Grønland og på Færøerne          
2. Ingen medlemmer af Folketinget vælges i Grønland og på Færøerne
3. I alt fire medlemmer af Folketinget vælges i Grønland og på Færøerne            X

 Hvad kaldes fællesskabet, der består af Danmark, Grønland og Færøerne?

1. Rigsfællesskabet                  X
2. Nationalfællesskabet
3. Landsfællesskabet

Hvor ofte afholdes der valg til regionsrådet?

1. Hvert år          
2. Hvert sjette år
3. Hvert fjerde år                        X

Hvilken statsminister ledede firkløverregeringen i 1980’erne?

1. Uffe Ellemann-Jensen (Venstre)
2. Poul Schlüter (Det Konservative Folkeparti)          X
3. Poul Nyrup Rasmussen (Socialdemokratiet)

Hvilken dansk politiker valgte at gå af som statsminister dagen efter EF afstemningen i 1972?

1. Paul Schlüter
2. Jens Otto Krag                      X
3. Thorkild Stauning

 Hvornår levede den danske filosof Søren Kierkegaard?

1. I 1600-tallet   
2. I 1800-tallet                X
3. I 1200-tallet

 Hvornår vandt det danske kvindelandshold VM i håndbold?

1. I 1997             X
2. I 1985
3. I 1972

Hvad står betegnelsen ”Blomsterbørn” for?

1. Børn som går i skovbørnehave      
2. En del af ungdomskulturen i 1960’erne og begyndelsen af 1970’erne       X
3. Personer som samler på tørrede blomster

Hvad hedder den største grønlandske by?

1. Nuuk (Godthåb)                     X
2. Qaanaaq (Thule)
3. Paamiut (Frederikshåb)

 I 1945 blev de Forenede Nationer (FN) oprettet. Hvornår blev Danmark medlem?

1. Efter opstanden i Ungarn i 1956
2. Efter Cuba-krisen i 1962
3. Ved oprettelsen i 1945                     X

At tage ansvar, at lytte, at samarbejde og at tro på er nøgleord i den seneste nationale radikale kampagne. Desuden er en realisering af disse kvaliteter i den danske folkeskole et brændende ønske for mig som folketingskandidat.Vi skal tro på lærerne. Vi skal vi dem tillid.

For det er så let: Ønsker vi tillidsfulde børn, skal vi vise lærerne tillid. Lærerne står for en stor del af vores børns uddannelse,  opdragelse og socialisering, hvorfor det er ALTafgørende, at der i uddannelsessystemet er gode arbejdsvilkår, god stemning og ikke mindst ressourcer nok.

Således ønsker radikale at sikre lærernes tid til undervisning fremfor til administration, vi ønsker at prioritere efteruddannelse og fremfor alt anser vi det som nødvendigt at at bruge ressourcer på at sikre moderne undervisningsrammer. Det skylder vi vores børn – og det skylder vi fremtidens danske samfund.

Så er den gal igen omkring Mølleparken. Ifølge avisen er der problemer med larmende unge, misbrugere, løse hunde, tis i opgange og sågar bål. Byens parker er til for alle mennesker, derfor er det vigtigt, at alle behandler områderne og parkens andre gæster med respekt og viser hensyn. Det gælder også for grupper af unge, misbrugere og skæve eksistenser.

For en del år siden var der mange misbrugere omkring domkirken. Mange af disse fik kommunale tilbud, der var med til at løse problemerne. Samme problemstilling har der været ved Klostertorv. Det kræver en målrettet, opsøgende og kontinuerlig indsats fra kommunen at hjælpe disse mennesker. De unge, ofte meget unge, der hænger ud i fx Mølleparken, ser ud til at være blevet glemt af skole eller forældre. For de burde være under uddannelse. Eller ved forældrene egentlig, hvad de laver? Og har de ressourcerne til at gøre noget?

Kommunen skal gå i dialog
Her kan kommunen igen gøre en forskel ved at få sociale medarbejdere til at gå i dialog med skole, uddannelser, forældre og unge for at finde løsninger. Samtidig skal kommunen og uddannelserne hele tiden blive bedre til at finde ud af, hvordan ”alternative” unge, der ikke umiddelbart passer ind i samfundets normale kasser, kan få muligheder i deres liv. Vi skal undgå, at de spilder deres ungdom med at drikke bajer på hverdage, hvor de samtidig risikerer at blive lokket til hærværk, misbrug og bandekriminalitet.

Derfor nytter det ikke med mere politi og flere forbudsskilte. Det er alt for kortsigtet og perspektivløst. Selvfølgelig skal politiet gribe ind overfor ulovligheder, men de har vigtigere ting at bruge tid på end at udstede tissebøder. Og flere forbud er bare med til at begrænse hele fællesskabets frihed på bekostning af de få. I en stor by som Århus vil der altid være unge, der ikke passer ind i flertallets forestilling om det perfekte samfund. Der vil også altid være skæve eksistenser og misbrugere. De mennesker kan man ikke forbyde væk, de skal hjælpes og vejledes videre i livet.

Af Sander Jensen, formand for De Radikale i Århus, Silkeborgvej 932, 8462 Harlev J

Pædagogerne, der står for arbejdet med børnene, var ikke repræsenterede. Der var derfor intet om, hvordan organisationsformen påvirker børnenes dagligdag.

Alle oplæg var meget positivt stemt over for organisationsformen og de pædagogiske visioner, der ligger bag. Der var næsten ingen ende på det gode, som strukturen havde medført og hele seancen fremstod blottet for enhver kritik. Denne ubetingede ros, står i stærk kontrast til den virkelighed, ’kritiske pædagoger’ berettede om på et tidligere debatmøde i rækken.

Beskrivelsen af samarbejdet med videnscentrene, som cheferne fandt meget konstruktivt og udviklende i deres daglige arbejde, harmonerer dårligt med ’kritiske pædagogers’ oplevelse. De må ikke henvende sig direkte til videnscentrene, når der er et presserende problem, men skal igennem hele hierarkiet (pædagogisk leder – dagtilbudsleder). En struktur der passer meget dårligt med problemer der skal løses nu og her.

På gulvet opleves den nye struktur også som mindre tid med børnene grundet øgede dokumentationskrav og mistet indflydelse på den pædagogiske linje.

Jeg gik fra mødet med fornemmelsen af, at forsamlingen alene repræsenterede den del af organisationen, der var længst fra børnene. Ærgerligt at det sidste debatmøde skulle ende så ensidigt og unuanceret.

Henriette Winther Sandager
Folketingskandidat (R) Thunøgade 12A, st., Århus
Se indlægget på stiften.dk

Derudover har kommunens egne eksperter indenfor SSP-samarbejdet og kommunens ansvarlige chef for integration og udsatte byområder anbefalet, at konferencen skal have et bredere sigte og handle om politisk radikalisering generelt.

Hvis man vil komme radikaliseringen til livs, så kræver det mere end en konference med integrationsministeren og en venstremand med somalisk herkomst på Hotels SAS Radisson med kendiskommunikatøren Lotte Hansen som ordstyrer. For kommer der nogen til den konference, der er uenige? I stedet bør man satse på et udvidet SSP-samarbejde med en opsøgende og dialogbaseret indsats i de miljøer, hvor der er en risiko.

Derfor har De Radikale, SF og Enhedslisten også klogt valgt at boykotte konferencen, fordi den simpelthen ikke giver nogen mening og kun med til at forstærke følelsen hos mange somalier, at de ikke bliver behandlet som ligeværdige borgere. Hvilket i værste instans endda kan styrke de få ekstremister, der findes. Derfor opfordrer jeg borgmesteren til at brede konferencen ud eller helt at droppe den.
Sander Jensen, Silkeborgvej 932, 8462 Harlev, formand for De Radikale i Århus.

En letbane er godt for miljøet, da den kan konkurrere med bilerne og for væksten, da den kan koble hele Østjylland sammen i ét stort vækstområde. På samme måde vil en Kattegatbro koble København, Østjylland, ja, hele Jylland, sammen i et vækstområde og spare en masse CO2, da transportlængden bliver mindre.

En dårlig idé
Vi siger nej til det midtjyske motorvejsmonster.

Vi mener, at de to projekter er meget bedre end det af VKO foreslåede monster af en motorvej op gennem Jylland. Region Midtjylland og alle 19 kommuner støtter ikke denne kæmpemotorvej, så det er meget mærkeligt, hvor forslaget i det hele taget kommer fra. En sådan motorvej vil ikke gøre meget for det samlede Jylland, mest af alt vil den skabe mere CO2 og ødelægge en masse natur. En gennemgående dårlig idé, som vi ikke støtter.

Indlægget blev bragt i JP Århus 7. april 2010.

Læssøesgades Skole har alt for længe været holdt hen i uvished om sin fremtid. Det bør høre op. Det Radikale Venstre mener, at skolen skal bevares som en velfungerende lokal skole, og at byrådet hurtigst muligt bør beslutte sig for dette.

Usikkerheden om skolens fremtid har vist sig ved indskrivningen midt i januar. 13 børn blev skrevet op til start i skolens 0. klasse til august, oplyser børn og unge.

13 er dog kun et foreløbigt antal. I januar 2009 blev 16 børn indskrevet til skolestart, og dette tal var i august vokset til 23. I august 2008 begyndte 13 elever i 0. klasse på skolen. Hvis man sammenligner med de seneste år, viser tallet 13, at forældrene i området stadig bakker op om deres lokale skole.

Men tallet viser samtidig, at den manglende beslutning om skolens fremtid har skabt stor usikkerhed blandt forældrene.

Lokal skole med mange kvaliteter

Læssøesgades Skole rummer mange kvaliteter, som ikke bør ødelægges. Det er en lokal skole, hvor børnene trives.

Desuden udfører skolen en særligt kvalificeret faglig indsats i specialklasser og modtageklasser. For børnene i disse klasser er det også meget vigtigt, at skolens fremtid sikres.

En tryg skolevej er også på spil. Hvis skolen lukkes, får børnene en skolevej, der krydser en af byens mest trafikerede veje, Frederiks Allé, og det er bestemt ikke betryggende.

Forslaget om at lukke skolen skyldes, at man vil opføre en stor midtbyskole til 1.200-1.300 elever. R går ikke ind for en stor skole med så mange børn. På en mindre skole som Læssøesgades Skole, er der mere ro for børnene til indlæring.

Vi opfordrer resten af byrådet til, at det hurtigst muligt beslutter, at Læssøesgades Skole skal bevares.

Se indlægget på jp.dk

I JP Århus 7/1 har Flemming Knudsen (S), tidligere kulturrådmand i Århus og nuværende medlem af Regionsrådet for Midtjylland, gjort sig til talsmand for, at Århus skal have et byarkiv.

Jeg kunne ikke være mere enig. Det er skandaløst, at Århus by ikke værner om sin kulturhistoriske arv på samme måde, som vi kender det fra de lokalhistoriske arkiver uden for Ringgaden.

Under de seneste tre budgetforhandlinger har Radikale Venstre igen og igen forsøgt at få bevilget penge og sat initiativer i gang for et arkiv for Århus by. I budgetforliget for 2008 fik vi indskrevet en hensigtserklæring, hvor der blandt andet står, at kommunen skal undersøge mulighederne for at etablere et byarkiv, og at det er kultur- og borgerservice, der skal udarbejde et koordineret beslutningsforslag herom. Men intet er sket.

Det var endda på det tidspunkt, da Flemming Knudsen var kulturrådmand. Derfor undrer det, at han pludselig er vågnet op til dåd. Men det er jo bare glædeligt, og derfor vil vi benytte lejligheden til at minde byrådet om, hvor vigtigt det er med et byarkiv.

Uforståeligt

Århus har en fantastisk spændende og vigtig historie med dokumenter, bøger, film, billeder etc., der i dag ikke systematisk indsamles. De 10 største byer i Danmark har et byarkiv, men ikke Århus. Det er uforståeligt.

Derfor vil Radikale Venstre igen i år tage byarkivet med til budgetforhandlingerne og glæder os samtidig til at høre, om den nye konservative rådmand for kultur- og borgerservice, Marc Perera Christensen, ønsker at Århus’ historie skal gå i glemmebogen eller bevares? Svar udbedes.

Lad os komme i gang. Det behøver hverken være en forkromet eller bureaukratisk løsning.

Brug de frivillige, der allerede er i gang, som i Støtteforeningen Århus Byarkiv, og brug de kompetencer, som Erhvervsarkivet råder over. Århus er allerede mange år bagefter med at sikre sin kulturarv, og det er pinligt.

Se indlægget på stiften.dk

Kathrine Lilleør skriver i sin klumme 9.6 i Berlingske Tidende, at oppositionen tabte EP-valget og Radikale Venstre kunne have fået et mandat i et valgforbund med VK.

Det første er jo bare vanligt regeringstro sniksnak, det andet er faktuelt forkert. Havde Radikale Venstre lavet valgforbund med VK havde Europaparlamentet fået endnu en abortmodstander ombord i form af Tove Videbæk. Dem er der rigeligt af i forvejen.

Respekt om de Radikale
Vi var ikke langt fra et mandat efter en kampagne, som mange på forhånd havde bortdømt, men som høstede respekt fra både Uffe Ellemann-Jensen og Freddy Blak. Vi var de eneste der tonede rent flag og fremlagde visioner for den fortsatte udbygning af det europæiske samarbejde på sundhed, ligestilling og udlændingeområdet eksempelvis.

De to borgerlige ja-partier havde spidskandidater, som undsagde regeringens politik i forhold til Tyrkiet (Bendt Bendtsen) og ville sætte hegnspæle for EU fremfor at udvikle (Jens Rohde). Havde det været typer som de to, der havde stået i spidsen for 50 år siden, da det europæiske projekt tog fart, var det aldrig blevet til noget.

Radikale Venstre tabte sit mandat, men kan være sin kampagne bekendt, fordi vi sagde hvad vi mente. Her adskilte vi os fra V og K. Og vi lader os ikke slå ud af midlertidig modgang. Vores europæiske engagement fortsætter, og vi arbejder ufortrødent videre for at sikre radikal fremgang ved kommunal-, regions- og folketingsvalg.

Hvem der vandt?
Det gjorde den borgerlige EU-skepsis manifesteret ved DF, men legitimeret af både V og K. Men havde EP-valget været et folketingsvalg ville oppositionen have flertal og Radikale Venstre ville havde de afgørende mandater. Det er jo ikke noget regeringen bryder sig om, og derfor ikke noget der finder vej til Kathrine Lilleørs klumme. Det bliver det dog ikke mindre sandt af, selvom vi naturligvis ærgrer os over, at den klare danske EU-begejstring i den kommende periode ikke er repræsenteret i Europaparlamentet.