Lisbeth Uhd har i dag på vegne af en gruppe forældre og bedsteforældre afleveret et ”forslag om trafiksikkerhed for børn og unge i Øgadekvarteret” til rådmand Peter Thyssen på Århus Rådhus, der er meget positiv overfor forslaget.
Samtidig blev der afleveret 618 underskrifter til rådmanden. Underskrifterne er indsamlet på 5 timer på hjørnet af Thunøgade og Ny Munkegade, hvilket svarer til 2 underskrifter i minuttet.
- Jeg har aldrig tidligere været med i en underskriftindsamling der har været så populær. Vi håber meget at repræsentanter fra gruppen inddrages i det videre arbejde med trafiksikkerheden i Øgadeområdet, siger Lisbeth Uhd.
- Det er absolut en mulighed, at vi i den kommende byrådsperiode gør Øgadekvarteret til blandt andet en hastighedszone på 30 km. i timen, siger Peter Thyssen og fortsætter.
- Vi har ved sidste budgetforlig besluttet, at der skal laves forsøg med den type løsninger for at opnå sikkerhed og tryghed i boligområder, så det vil jeg gerne fremme i den kommende byrådsperiode. Således at den endelige løsning findes med en dialog med områdets beboer.
Forslaget indeholder blandt andet
- Ensretninger af veje
- Vejpump i alle kryds
- Cykelstier/visuel adskillelse
- Overgange med stipler og bump
- Hastighedszone på 30 km/t
FORSLAG TIL FORBEDRING AF TRAFIKSIKKERHEDEN I ØGADEKVARTERET
Uddrag af trafikgruppens forslag:
Cykelstier / visuel adskillelse
I begge sider: Nørre Allé, Grønnegade, Samsøgade, Ny Munkegade,
Langelandsgade fra Markus Kirkeplads til Vesterbro torv,
Hjortensgade fra Saltholmsgade til Vesterbrotorv
Hjortensgade fra Vesterbrotorv til Møllevejen.
I én af siderne: Thunøgade fra Sjællandsgade til Ny Munkegade
Thunøgade fra Grønnegade til Ny Munkegade
Hjarnøgade fra Samsøgade til Thunøgade
Teglværksgade fra Grønningen til Langelandsgade
Sejrøgade fra Langelandsgade til Grønningen.
Overgange med striber og bump
( som ved Samsøgade skole)
Ny Munkegade/ Thunøgade
Grønnegade/ Thunøgade/ Grønningen
Kasserneboulevard/ Høgh Guldbergsgade
Samsøgade/ Høgh Guldbergsgade
Hjarnøgade/ Thunøgade
Bump i gaden
Lollandsgade
Vejbump i alle krydsene
Ensretning af gader
Thunøgade fra Ny Munkegade til Grønnegade
Skiltning
Hastighedsbrgrænsning 30 km i hele området.
Legende børn.

