Radikale Venstre i Aarhus

Århus Radikale Vælgerforening

Author Archive

Valgtilforordnede vælgere til 17.november 2009

Posted by Johan Sivertsen On september - 28 - 2009Kommentarer slået fra

Nu har vi brug for din hjælp til at være valgtilforordnede vælger ved valget til regionsrådet og byråd den tirsdag den 17. November 2009.

ÅRV skal denne gang stille med 31 valgstyrere og 94 tilforordnede vælgere. I alt 125 personer.

Vi vil gerne opfordre alle, der har lyst til at prøve det, at henvende sig til mig.

Vi vil placere dig enten på dit afstemningssted eller i nærheden af den.

Read the rest of this entry »

Intromøde og Morten Østergaard som gæst

Posted by Johan Sivertsen On august - 26 - 2009Kommentarer slået fra

Introduktionsmøde for nye medlemmer

Tid og sted: Mandag d. 7. september 2009 kl. 18:00 i Rosensgade 24, 8000 Århus C

Bestyrelsen afholder introduktionsmøde for nye medlemmer i september. Næstformand Sanne Bjørn vil fortælle om, hvor vi organiserer os i partiet og formand Sander Jensen fortæller om det daglige arbejde i vælgerforeningen.

Da vi mødes tidligt, sørger vi for lidt mad og drikke. Af hensyn til traktementet, bedes interesserede tilmelde sig til John Engelbrechtsen, enten pr. e-mail john.engelbrechtsen@8320.dk eller pr. telefon / sms til 20219499.

Mød Morten Østergaard

Tid og sted: Mandag d. 7. september 2009 kl. 19:30 i Rosensgade 24, 8000 Århus C
Morten Østergaard
Mød op og få lejlighed til dialog og debat med vores lokale folketingsmedlem og næstformand for folketingsgruppen. Morten vil fortælle om sit syn på den aktuelle politiske situation, som optakt til den nye folketingssamling. Mødet er åbent for alle medlemmer, tilmelding ikke nødvendig.

Kom til landets højeste vælgermøde

Posted by Johan Sivertsen On august - 26 - 2009Kommentarer slået fra

Fredag den 4. september er der mulighed for at komme til et meget usædvanligt politisk møde i Århus, når Radikale Venstre og Venstre inviterer til ”landets højeste vælgermøde”. Her kan man møde borgmester-kandidat Gert Bjerregaard fra Venstre og den radikale byrådskandidat Søren Højlund Carlsen ved en middag, der indtages 50 meter over byen!

Det er konceptet ”Dinner in the sky”, der står for arrangementet som vi godt tør sige bliver usædvanligt og noget af en oplevelse. Dinner in the sky består i alt sin enkelthed af et middagsbord med 22 komfortable sæder, der hæves op i 50 meters højde, hvorfra den kulinariske oplevelse krydres med en perfekt udsigt ud over Århus. Arrangementet er naturligvis 100 procent sikkert og gennemprøvet tusindvis af gange i alverdens storbyer, hvor alle der har prøvet det fortæller om en meget anderledes middagsoplevelse.
Højt over byen
Landets højeste vælgermøde starter på jorden fredag den 4. september (Under Århus Festuge) fra kl. 18.30. I et telt ved Honnorkajen for enden af åen serveres øl, vin og vand, samt snacks inden turen går i luften en lille time senere, når alle deltagerne har indfundet sig. Højt oppe over byen
bliver der serveret mad og drikke inden jorden venter godt 45 min. senere, hvor vi afslutter hele arrangementet med et glas oven på den usædvanlige oplevelse.
Der er meget få pladser til landets højeste vælgermøde, så det er med at være hurtigt, hvis man vil sikre sig en gratis plads ved bordet. Ønsker man at deltage skal man sende en mail til Søren Højlund med navn og adresse. Der bliver trukket lod blandt de interesserede og deltagerne får direkte besked.
Ren luxus
Så hvis man vil krydre Århus Festuge med en politisk snak, en kulinarisk oplevelse og byens bedste udsigt, er det med at få sendt sin tilmelding af sted. Vi ses 50 meter over Århus.

Stem på Stefan Seidler!

Posted by Johan Sivertsen On juni - 5 - 2009Kommentarer slået fra

Stadig i tvivl om hvad du skal stemme på søndag? Her er en besked fra Århus Radikale Venstres kandidat, Stefan Seidler:

Hej med dig

Om 4 dage er der valg til EU-parlamentet. Selvfølgelig ved du godt, at jeg stiller op til dette valg. Om ikke andet, så ved du det nu.

Jeg har brug for din stemme. Derfor vil jeg opfordre dig til at stemme personligt på mig på søndag. Du finder mig på den radikale liste plads nr. 5

Måske har du ved frokostbordet, ved festlige lejligheder, i studie-tiden eller på arbejde snakket politik og Europa med mig. Måske har du fulgt med i mit politiske engagement hos de Radikale, hos Europabevægelsen eller i Sydslesvig. Måske har du for nylig besøgt min hjemmeside (www.stefan-seidler.eu) eller facebook-profil – bare for at følge med i mit liv. Og måske tænkte du, at de ting jeg siger og mener om samfundet og Europa er ret fornuftige. Jamen, så er der jo god grund til at stemme på mig.

Skulle du normalt ikke stemme radikalt, så husk på at en personlig stemme på mig er en opbakning til mig som person.

Er du radikal, så ved du sikkert at jeg har været med til at skrive partiets EU-valgprogram (især det grønne afsnit) og præget partiets aktuelle EU-politik langt hen ad vejen. En personlig stemme på mig er en anerkendelse af mit arbejde – og kommer i sidste ende hele partiet til gode.

Europa har brug for fælles løsninger på de udfordringer, vi står over for:
Finanskrisen ikke må bremse en ambitiøs miljø- og klimapolitik i EU. Der er ikke en modsætning mellem økonomisk vækst og reduktion af CO2.
Mennesker kan frit med alle mulige transportmidler bevæge sig i hele Europa. Det kræver fælles europæiske regler. Det samme gælder vores varer og mad, som frit kan handles i hele Europa. Når pølsen er italiensk, deodoranten fransk og hindbærrene polske, må reglerne for indhold af stoffer være europæiske.
Når min datter er 30 år, så er vi cirka ni milliarder mennesker på denne klode. Fagfolk regner med, at syv milliarder mennesker i værste tilfælde vil lide af vandmangel – i bedste tilfælde to milliarder mennesker. For at imødegå konflikter, der vil opstå pga. vandmangel, skal EU i dag gøre en indsats for adgang for rent drikkevand for alle.
Jeg kæmper for helhjertet dansk medlemskab af EU. For at Danmark kan styrke sin indflydelse i EU.

Jeg håber på din stemme nu på søndag.

Vi ses derude. Bedste hilsen

Stefan

Grundlovsmøde på Hohøj

Posted by Johan Sivertsen On juni - 4 - 2009Kommentarer slået fra

I det skønne naturområde ved Hohøj tæt ved Mariager afholdes der som sædvanlig grundlovsmøde.

Hohøjmøderne er en gammel tradition. Det var oprindelig St. St. Blicher, der planlagde et møde, og i den anledning skrev han: ”Jyden, han er stærk og sej”. Det var i 1846, men mødet blev aldrig afholdt. Først i 1913 blev de første møder afholdt, og mellem de 2 verdenskrige var møderne en stor folkefest med 3-4000 deltagere, men efterhånden døde møderne ud.

I 1990 besluttede Hohøjkomiteen, at der skulle afholdes grundlovsmøder, og det har der nu været i 20 år. I vedtægterne for mødernes afholdelse står der bl.a., at talerne skal være: ”Skandinaviens mest fremtrædende mænd og kvinder”, og det klarer Hohøjkomiteen på bedste vis.

I år er talerne: MOGENS NYHOLM Randers. Mogens Nyholm er handelsskolelærer og er medlem af Randers byråd. Han er valgt af Det radikale Venstre, og er formand for byrådets Miljø- og teknikudvalg. Han er spidskandidat for partiet ved kommunalvalget den 17. november. Den anden taler er: BODIL HINDSHOLM HANSEN, der er sognepræst i Udbyneder-Kastbjerg. Hun er kendt som medstifter af Præsteinitiativet, der har til opgave at forsvare flygtninge fra udlandets rettigheder til et humanitært ophold i Danmark.

Mødet begynder kl. 14.00. Før og imellem talerne bliver der sunget fra Højskolesangbogen. Man skal selv medbringe borde, stole og madkurve. (Dog findes få borde og bænke på pladsen). Så mød op og få en god oplevelse med gode talere og et ophold i det skønne naturområde, der er ved Hohøj.
HUSK! Hohøj er Nordeuropas største bronzealderhøj . Området er selvfølgelig fredet, men det er ejet af Det Radikale Venstre i den gamle Mariagerkreds og administreres af Hohøjkomiteen.

Ungt radikalt hold klar til folketing + ny bestyrelse

Posted by Johan Sivertsen On april - 26 - 2009Kommentarer slået fra

Pressemeddelelse søndag 26. april 2009, Århus Radikale Vælgerforening

Nyt hold af unge radikale folketingskandidater står klar til at indtage Christiansborg efter generalforsamlingen i Århus Radikale Vælgerforening lørdag 25. april, hvor der også blev valgt ny bestyrelse med genvalg til lokalformand Sander Jensen.

De radikale medlemmer trodsede det gode vejr lørdag 25. april til generalforsamling i Århus Radikale Vælgerforening i Folkeoplysningens Hus, hvor der blev valgte fire folketingskandidater og sat en ny bestyrelse med erfarne folk.
Århus Radikale Venstres fire folketingskandidater

Fra venstre: Kåre Albrechtsen, Morten Østergaard, Anne Sophie Callesen, Klaus Bach Jacobsen.

Folketingskandidater valgt i følgende rækkefølge:

    1. Morten Østergaard. Århus Øst kredsen.
    2. Kåre Albrechtsen. Århus Nord kredsen.
    3. Anne Sophie Callesen. Århus Vest kredsen.
    4. Klaus Bach Jakobsen. Århus Syd kredsen.

Morten Østergaard er 32 år og fra Århus. Han bor i København, er gift og kommende far.
Uddannet cand.scient.pol, folketingsmedlem, næstformand i den radikale folketingsgruppe, arbejdsmarkedsordfører, retsordfører og integrations- og udlændingeordfører.

Kåre Albrechtsen er 40 år, gift og bor i Risskov. Kåre er uddannet civilingeniør og er til daglig sekretariatschef for Vindmøllesekretariatet under Miljøministeriet. Kåre var tidligere radikal folketingskandidat i Århus i 2004-06 og i Skanderborg i 2007. Den 17. maj vil Kåre også tilbyde sig som spidskandidat Radikale Venstre for Region Midtjylland.

Anne Sophie Callesen er 20 år og fra Århus, men starter studie i København til sommer. Hun er aktiv i Radikal Ungdom, hvor hun har været integrationsordfører samt medlem af forretningsudvalget og hovedbestyrelsen. Hun er aktiv i Dansk Ungdoms Fællesråd, hvor hun arbejder med tværpolitiske dialogprojekter i Mellemøsten.

Klaus Bach Jacobsen er 23 år og bor i Århus, hvor han studerer økonomi på Århus Universitet. Han er næstformand i Radikal Ungdom på landsplan og er medlem af hovedbestyrelsen. Claus er samtidig byrådskandidat i Århus, hvor han står som nummer seks på den radikale liste.

Ny bestyrelse og genvalg til formand
Den nye bestyrelse

Den nye bestyrelse

På generalforsamlingen blev der samtidig valgt en ny bestyrelse til Århus Radikale Vælgerforening med både nye og erfarne folk.

    • Astrid Knuhtsen, Århus C
    • Ejner Hviid Jensen, Århus C
    • Erik Søndergaard, Århus C
    • Henriette Sandager, Århus C
    • Jakob Christensen, Århus C
    • John Engelbrechtsen, Mårslet
    • Lars Errboe, Viby
    • Sanne Bjørn, Risskov

Sander Jensen blev enstemmigt genvalgt som formand for vælgerforeningen.

Med det for nyligt valgte ”drømmehold” af byrådskandidater, fire ”unge” folketingskandidater og en solidt etableret bestyrelse, er Radikale Venstre i Århus klar til at møde fremtidens udfordringer med erfaring, fornyelse og engagement.

For yderligere information kontakt formand Sander Jensen, 30288442, sander@smallgiat.dk.

Indkaldelse til Generalforsamling

Posted by Johan Sivertsen On april - 21 - 2009Kommentarer slået fra

Århus Radikale Venstre indkalder til generalforsamling Lørdag 25. april 11.00 til 16.00 i Folkeoplysningens Hus, Vester Allé 8, indgang B (foredragslokalet), 8000 Århus C. (Kom i god tid). Se dagsordenen herunder.

Read the rest of this entry »

Mindeord for Torsten Nielsen

Posted by Johan Sivertsen On april - 4 - 2009Kommentarer slået fra

Torsten Nielsen, tidligere byrådsmedlem for Radikale Venstre i Århus Byråd 1970-78 og tidligere formand for FO-Århus fra 1978-88, døde den 1. april i sit hjem på Bornholm kun 66 år gammel. Han var folketingskandidat i  Hammel Kredsen omkring 1983 og var amtsformand fra 1982-84. Han var kommuneformand og storkredsformand på Bornholm ved sin død. Torsten trådte til som formand for FO-Århus i 1978 i foreningens mest kritiske og truede periode.

Read the rest of this entry »

Indkaldelse til generalsforsamling i Regionen

Posted by Johan Sivertsen On marts - 28 - 2009Kommentarer slået fra

Forsamlingsmøder i Storkreds Østjylland, Region Midtjylland og opstillingsmøde i Region Midtjylland:
Søndag 17. maj 2009 i Medborgerhuset, Søvej 3, Silkeborg. Se programmet her:

Read the rest of this entry »

Nu skal alle sejl sættes i Århus

Posted by Johan Sivertsen On marts - 28 - 2009Kommentarer slået fra

Leder af formand Sander Jensen til nyhedsbrevet for Århus Radikale Vælgerforening forår 2009. Læs det vedhæftede fulde nyhedsbrev (pdf).

De seneste år har der været en omstillingsproces i Århus Radikale Vælgerforening.

Strategien har haft tre mål. 1. At sikre en bredere politik og en større sammenhængskraft mellem forening og folkevalgte. 2. At tiltrække og fastholde talenter. 3. At skabe ro om partiet og kommunikere mere professionelt.

Processen skal fremtidssikre partiet og ruste os til de benhårde valgkampe. Og jeg er meget optimistisk. Vores bestyrelse og aktive knokler alt det de kan med arrangementer, politikformulering og organisationsudvikling. Imens kæmper de folkevalgte en daglig kamp i folketing og byråd.
Read the rest of this entry »