Radikale Venstre i Aarhus

Århus Radikale Vælgerforening

Author Archive

Social indsats i Mølleparken

Posted by Sander Jensen On maj - 8 - 20102 COMMENTS

Det nytter ikke med mere politi og forbudsskilte for at løse problemer med unge og misbrugere i Mølleparken. De skal i stedet hjælpes og vejledes videre i livet.

Så er den gal igen omkring Mølleparken. Ifølge avisen er der problemer med larmende unge, misbrugere, løse hunde, tis i opgange og sågar bål. Byens parker er til for alle mennesker, derfor er det vigtigt, at alle behandler områderne og parkens andre gæster med respekt og viser hensyn. Det gælder også for grupper af unge, misbrugere og skæve eksistenser.

Read the rest of this entry »

Troels Lund Poulsen og Morten Østergaard i clinch om danske værdier i Århus

Posted by Sander Jensen On marts - 23 - 2010Kommentarer slået fra

Den nyudnævnte skatteminister og chefideolog for Venstre tørner sammen med den radikale næstformand Morten Østergaard i debat om danske værdier og visioner torsdag kl. 19.00, 25. marts i Cafe Nicolai, Folkeoplysningens Hus, Vester Allé 8 i Århus. Alle er velkommen.

Den nyudnævnte skatteminister Troels Lund Poulsen fra Venstre er blevet udnævnt til at folde Lars Løkke Rasmussens drømme ud; statsministerens ti visioner for Danmark.

Disse visioner er til debat og diskussion, når den radikale Morten Østergaard, næstformand for folketingsgruppen og finansordfører, går Troels Lund Poulsen på klingen torsdag aften.

Skal Danmark være blandt de 10 rigeste lande i verden? Kan Danmark blive Europas tryggeste land? Kan vi være et af verdens mest energieffektive lande, samtidig med at børnene er verdensmestre i at læse, alt imens landets økonomi er i dyb krise? Kan man målsætte sig til et lykkeligere folk og er en placering på en top 10 liste en værdi i sig selv?

Kom og være med i debatten om Danmarks fremtid. Mødet er åbent for alle. Tag en ven med!

Tid og sted:
Torsdag kl. 19.00 til 21.00, 25. marts
Cafe Nicolai, Folkeoplysningens Hus, Vester Allé 8 i Århus.

Løkkes mål for Danmark
1. Danmark skal i 2020 være blandt de 10 rigeste lande i verden målt ved BNP pr. indbygger.
2. I 2020 skal Danmark være blandt de 3 lande i verden med flest vækstiværksættere.
3. I 2020 skal det samlede danske arbejdsudbud være blandt de 10 højeste i verden.
4. I 2020 skal danske skolebørn være i top 5 internationalt – både for så vidt angår læsning, matematik og naturfag målt ved de regelmæssige, sammenlignelige PISA-undersøgelser og for så vidt angår engelsk målt i forhold til ikke-engelsktalende lande.
5. I 2020 skal Danmark have mindst et universitet i top 10 i Europa målt ved den anerkendte årlige opgørelse i Times Higher Education.
6. I 2020 skal den danske middellevetid være blandt de 10 højeste i verden.
7. I 2020 skal Danmark være blandt verdens 3 mest energieffektive lande. Samtidig skal Danmark være blandt de 3 lande i verden, der løfter sin vedvarende energi-andel mest frem mod 2020.
8. I 2020 skal Danmark være blandt de bedste lande i EU til at integrere ikke-vestlige indvandrere og efterkommere på arbejdsmarkedet målt ved beskæftigelsesfrekvensen.
9. I 2020 skal sandsynligheden for at blive udsat for en forbrydelse i Danmark være blandt de laveste i Europa.
10. I 2020 skal den danske økonomi fortsat være blandt de 5 stærkeste i verden målt ved et vægtet gennemsnit af følgende indikatorer: Ledighed, offentligt underskud, inflation, inflationsstabilitet og betalingsbalanceunderskud.

R i Århus klar til folketingsvalg med nye kandidater

Posted by Sander Jensen On marts - 21 - 2010Kommentarer slået fra

Folketingskandidater Radikale Venstre i Århus

Radikale Venstre i Århus har valgt fire folketingskandidater; Morten Østergaard, Henriette Sandager, Liv Holm Andersen og Kåre Albrechtsen samt genvalgt Sander Jensen som formand og valgt en bestyrelse.

Der var højt humør og god debat søndag, da der på Århus Radikale Vælgerforenings årlige generalforsamling blev sat et nyt hold af folketingskandidater, der forhåbentlig snart kommer i valgkamp til et folketingsvalg.

De fire kandidater til de fire Århuskredse er folketingsmedlem Morten Østergaard på 33 år, statskundskabsstuderende Liv Holm Andersen på 22 år, sekretariatsleder Kåre Albrechtsen på 42 år og pædagog og stud.cand.pæd. Henriette Sandager på 35 år.

Den nuværende formand, kommunikationsrådgiver Sander Jensen på 39 år, bliv genvalgt til formand for endnu en periode med fuld  opbakning fra forsamlingen.

- Vi har nu sat holdet til det næste folketingsvalg med entusiastisk kandidater og en sammentømret bestyrelse, der lige har kørt en kommunal valgkamp. Så jeg ser frem til det kommende folketingsvalg, hvor Radikale Venstre vil kæmpe for en ny regering og et Danmark i balance, siger Sander Jensen, formand for Århus Radikale Vælgerforening.

Til bestyrelsen blev følgende valgt:
Sanne Bjørn
Ejner Hviid Jensen
John Engelbrechtsen
Charlotte Trap Hansen
Trine Jensen
Jakob Christensen
Klaus Bach Jacobsen
Lena Baden

For yderligere information
Formand Sander Jensen, 30 28 84 42, sander@smallgiant.dk
Århus Øst kredsen, Morten Østergaard, 33 37 47 18, Morten.Ostergaard@ft.dk
Århus Nord kredsen, Liv Holm Andersen, 26 39 29 38, vidaguay@gmail.com
Århus Syd kredsen, Kåre Albrechtsen, 41 26 93 44, kaare@albrechtsen.net
Århus Vest kredsen, Henriette Sandager, 53250098, jesperoghenriette@gmail.com

Radikal glæde over at Region Midtjylland vil kæmpe for hjerteafdelingen på Århus universitetshospital

Posted by Sander Jensen On februar - 24 - 2010Kommentarer slået fra

I dag – onsdag den 24. februar – skal regionsrådet tage stilling til et høringssvar, som i skarpe vendinger kritiserer, at Region Syddanmark vil opretholde to hjertecentre, bl.a. det omdiskuterede private center i Varde.

Det lader til, at der samles et flertal for kritikken, og det glæder det radikale medlem, Andreas Steenberg, fra Århus. Han mener, det er nødvendigt med en samling på færre afdelinger for at opretholde et godt tilbud uden for København.

- Heldigvis er der færre patienter, der skal på en specialiseret hjerteafdeling, som bl.a. laver by-pass operationer. Det betyder, at der ikke er patienter nok til afdelinger i både Ålborg, Varde, Odense og Århus. Når Syddanmark opretholder hele to centre, så kan det betyde, at Århus Universitetshospital bliver truet, siger Andreas Steenberg, og fortsætter:

- Det kan betyde, at alle afdelinger i Jylland bliver udvandet, og dermed kan vi i fremtiden miste det specialiserede hjerteområde til københavnerne, og det ville være ærgerligt, siger Andreas Steenberg.

Uheldig konkurrence mellem regionerne
Når en patient krydser en regionsgrænse får modtagerregionen 100 % af den såkaldte DRG takst. Det er mere end, hvad det koster at operere/behandle en ekstra patient. Derfor kan Region Syddanmark tjene penge på at trække patienter fra Østjylland til Syddanmark. Fagfolk anbefaler, at man samler patienterne for at sikre specialiseret behandling og dermed kvaliteten for patienterne.

- Det er ærgerligt, at systemet er sådan indrettet, at regionerne kæmper mod hinanden i stedet for at samarbejde og samle hjerte-området til gavn for patienterne. Derfor håber jeg, at vi kan droppe kampen og sikre patienterne den bedst mulige behandling, siger Andreas Steenberg.

Kontakt:
Andreas Steenberg, andreas.steenberg@rr.rm.dk eller 21757272

Teknologi-guruen Mejer møder Morten

Posted by Sander Jensen On februar - 20 - 2010Kommentarer slået fra

Hvordan påvirker teknologi vores dagligdag, fremtid og velfærd?

2010-02-16_21-17-38_preben

Gå ikke glip af en unik mulighed for at møde en af Danmarks skarpeste og mest visionære teknologihjerner, Preben Mejer, sammen med folketingsmedlem Morten Østergaard.

Preben Mejer fra Innovation Lab vil give sine svar på, hvordan teknologien vil komme til at forme vores hverdag i fremtiden.

Preben Mejer er foregangsmand på teknologi og internetområdet i Danmark. Gennem sit virke, har han et stort internationalt netværk at trækkepå, når der skal opsøges viden om de nyeste teknologier.

Morten Østergaard og Preben Mejer vil samtidig debattere fremtidens udfordringer og diskutere den aktuelle landspolitiske situation.

Det er altid forfriskende, når Morten Østergaard fortæller om sidste nyt fra folketinget, inklusiv de seneste røverhistorier fra Christiansborg.

Tid og sted:

Onsdag 24. februar
kl. 18.30 til 20.45
Rosensgade 24.

Alle er velkommen! Tag en ven med.

Venstres nye chefideolog tørner sammen med Morten Østergaard

Posted by Sander Jensen On februar - 20 - 2010Kommentarer slået fra

Den nyudnævnte skatteminister Troels Lund Poulsen fra Venstre er blevet udnævnt til at folde Lars Løkke Rasmussens drømme ud; statsministerens ti visioner for Danmark.

Kom og hør hvad det nu går ud på, når Morten Østergaard og Troels Lund Poulsen debatterer fremtidens Danmark. Der bliver også tid til at debattere miljøpolitik.

Det skal nok blive festligt, at diskutere værdier og visioner for Danmark.

Mødet er åbent og alle er velkommen og inviteret. Tag en ven med!

Tid og sted:
Torsdag 25. marts kl. 19.00
Cafe Nicolai
Folkeoplysningens Hus
Vester Allé 8, 8000 Århus C

Århus’ kulturarv forsvinder

Posted by Sander Jensen On januar - 10 - 2010Kommentarer slået fra

Sander Jensen, formand Radikale Venstre i Århus

I JP Århus 7/1 har Flemming Knudsen (S), tidligere kulturrådmand i Århus og nuværende medlem af Regionsrådet for Midtjylland, gjort sig til talsmand for, at Århus skal have et byarkiv.

Jeg kunne ikke være mere enig. Det er skandaløst, at Århus by ikke værner om sin kulturhistoriske arv på samme måde, som vi kender det fra de lokalhistoriske arkiver uden for Ringgaden.

Under de seneste tre budgetforhandlinger har Radikale Venstre igen og igen forsøgt at få bevilget penge og sat initiativer i gang for et arkiv for Århus by. I budgetforliget for 2008 fik vi indskrevet en hensigtserklæring, hvor der blandt andet står, at kommunen skal undersøge mulighederne for at etablere et byarkiv, og at det er kultur- og borgerservice, der skal udarbejde et koordineret beslutningsforslag herom. Men intet er sket.

Det var endda på det tidspunkt, da Flemming Knudsen var kulturrådmand. Derfor undrer det, at han pludselig er vågnet op til dåd. Men det er jo bare glædeligt, og derfor vil vi benytte lejligheden til at minde byrådet om, hvor vigtigt det er med et byarkiv.

Uforståeligt

Århus har en fantastisk spændende og vigtig historie med dokumenter, bøger, film, billeder etc., der i dag ikke systematisk indsamles. De 10 største byer i Danmark har et byarkiv, men ikke Århus. Det er uforståeligt.

Derfor vil Radikale Venstre igen i år tage byarkivet med til budgetforhandlingerne og glæder os samtidig til at høre, om den nye konservative rådmand for kultur- og borgerservice, Marc Perera Christensen, ønsker at Århus’ historie skal gå i glemmebogen eller bevares? Svar udbedes.

Lad os komme i gang. Det behøver hverken være en forkromet eller bureaukratisk løsning.

Brug de frivillige, der allerede er i gang, som i Støtteforeningen Århus Byarkiv, og brug de kompetencer, som Erhvervsarkivet råder over. Århus er allerede mange år bagefter med at sikre sin kulturarv, og det er pinligt.

Se indlægget på stiften.dk

En lille radikal julehilsen: At være radikal

Posted by Sander Jensen On december - 20 - 2009Kommentarer slået fra

julekort-radikale-venstre

Her i Århus har vi en gammel, garvet radikal, der hopper af vrede, hver gang nogen snakker om at være højre- eller venstreorienteret radikal. ”Jeg er radikal. Hverken til højre eller til venstre,” sprutter han. Først syntes jeg, at det var noget pjat, at han gik så højt op i det, men han har et helt livs radikal historie at bygge sin holdning på. Og han har ret.

Jeg valgte Radikale Venstre, fordi partiet havde sin egen sandhed, der kombinerede det bedste fra det politiske spektrum. Vi er ikke socialister, liberalister, konservative eller nationalister – vi er radikale, danske socialliberal. Med begge ben plantet i fornuftens muld og hovedet højt hævet, skuende mod nye horisonter og muligheder.

En oplyst verden
For mig er Radikale Venstre er et parti, der vægter balancen mellem social ansvarlighed og personlig frihed. Et parti der tror på både fælles rettigheder og fælles pligter. Hvor uddannelse, oplysning og forebyggelse på lang sigt er de bedste værktøjer til et fredeligt, tolerant og moderne demokratisk samfund. Et parti der tror på samarbejde mellem folk og folkeslag for et fælles bedste. Men også et parti, der tør være konsekvent, når verden viser sig fra sin værste side.

Hvis man tror på det, så er man radikal. Det er i hvert fald mit bud. For vi må alle finde vores sandheder i et parti, hvor der skal være højt til loftet – og langt til bunden.

Uanset hvad medier, modstandere og selv radikale siger, så skal vi radikale ligesindede stå sammen om vores fælles værdigrundlag og identitet, og være stolte af det.

Rigtig god jul og godt nytår!

På bestyrelsens vegne
Sander Jensen
Formand, Århus Radikale Vælgerforening

Ny folketingskandidat?

Posted by Sander Jensen On december - 20 - 2009Kommentarer slået fra

I 2010 er der sandsynlighed for et folketingsvalg. Derfor vil vi være på forkant med et hold af folketingskandidater. Der er opstillingsmøde på den ordinære generalforsamling lørdag 6. marts 2009. (klokkeslæt og sted følger)

Er du interesseret, så skal bestyrelsen have det at vide hurtigst muligt og senest 1. februar, hvor feltet af interesserede kandidater vil blive offentliggjort.
Meld tilbage på mail@radikaleaarhus.dk eller ring til formand Sander Jensen på 30 28 84 42. Bestyrelsen vil indkalde alle folketingskandidater til en fælles forventningsafklaring inden opstillingsmødet.

Sådan gik valget

Posted by Sander Jensen On november - 28 - 2009Kommentarer slået fra

Valget til kommunal- og regionsrådet er nu afsluttet og posterne er fordelt. Det blev til ét byrådsmedlem i Århus, og vi har desværre måtte tage afsked med rådmand Peter Thyssen, der lå 75 stemmer efter Rabih Azad-Ahmad.

Ærligt sagt, så var det dybt skuffende, at vi ikke fik det andet mandat. Vi ligger både langt over landsgennemsnittet og kandidaterne fik ekstremt gode personlige valg. Derfor skal vi nu med nye erfaringer bygge videre på en strategi, der skal give større radikal indflydelse fremadrettet.

I Århus Byråd beholder vi det erfarne byrådsmedlem Rabih, der har siddet i byrådet i 3 år som formand for kulturudvalget. Stort tillykke til Rabih. Læs mere om Rabih: www.radikaleaarhus.dk/byradsvalg/rabihazadahmad.

Region Midtjyllands eneste radikale medlem er også fra Århus, nemlig den 26-årige statskundskabsstuderende Andreas Steenberg, der nu sidder i forretningsudvalget for Region Midtjylland samt to yderligere udvalg. Stort tillykke til Andreas! Læs mere om Andreas her: www.andreassteenberg.dk.

Rabih bliver fra 1. januar 2010 1. viceborgmester, formand for kulturudvalget og medlem af udvalget for børn og unge. Den 32-årige Cand.Jur. skal som 1. viceborgmester blandt andet være byens fornemste repræsentant for Århus, når borgmester Nicolai Wammen er forhindret.

Igen tak for din hjælp, og jeg glæder mig til at fortsætte kampen med dig for et bedre samfund, hvor der mere end nogensinde er brug for vores værdier. Det er hårdt arbejde og ikke noget, som vi kommer sovende til. Om end der nok er nogle, der starter juleferien lidt tidligere i år. :-)

Afskedsreception
Mandag den 21. december kl. 14.00 er der afskedsreception for Peter Thyssen i Pakhus 27 på Århus Havn. Mere information følger. Sæt kryds i kalenderen!